Rejser med Basiskort
Alt om din rejse, check ind/ud og betaling
Basiskortet er et fysisk kort, du ved check ind og check ud — på alle nye Checkpunkter.
Værd at vide:
- Check ind hver gang du står på
- Check ud hver gang du står af
- Gælder også ved skift undervejs
- Samme Checkpunkt bruges til både ind, ud og medrejsende
Hvis du glemmer et check ud undervejs på din rejse med skift, kan du holde kortet op mod kortlæseren for først at checke ud og dernæst scanne igen for at checke ind på samme Checkpunkt og fortsætte rejsen.
Det er ikke muligt at bruge Basiskort og Rejsekort-appen på samme rejse. Fx ved at starte din rejse med at checke ind på Rejsekort-appen og checke ud med dit Basiskort.
Rejser med flere skift
Rejser sammenkædes, hvis du checker ind igen inden for 30 minutter efter sidste check ud.
Den samlede pris kan ses i:
- Selvbetjeningen
- Din daglige kvittering
- Rejsekort Kundecenter
Check Udvej kan ikke benyttes ved glemt check ud på Basiskort.
Hvis du glemmer at checke ud:
- Undervejs: Check ud ved nærmeste Checkpunkt → check ind igen
- Ved endt rejse: Kontakt os på 70 11 33 33
Du kan blive opkrævet en standardpris, afhængigt af din kundetype. Hvis en del af rejsen kan beregnes, betaler du den højeste af de to.
Det er dit ansvar at sikre, at du har en gyldig billet ved rejse. I tilfælde af billetkontrol giver manglende check ind en kontrolafgift.
Du kan tilføje medrejsende på alle Checkpunkter.
Sådan gør du
- Tryk på ikonet med to personer
- Vælg medrejsende
- Check ind på dit Basiskort
Regler for medrejsende
- Tilføj medrejsende før du checker dig selv ind
- Du kan tilføje op til 28 medrejsende (udover dig selv)
- Max 1 cykel eller 1 hund ad gangen
- Blandede kombinationer er tilladt:
- Dig selv + et barn og en cykel
- Dig selv + flere voksne og børn
- Dig selv + én hund og flere børn
Ved skift
- Medrejsende følger automatisk med, hvis du checker ind indenfor 30 minutter
Hvis du fortsætter alene
- Fjern medrejsende på Checkpunktet, når du checker ind igen.
Hvis du fjerner eller ændrer antallet af rejsende på en rejse, vil rejsen blive opdelt og afregnet i to eller flere rejser.
Hvis du har brug for at se skærmene på Checkpunkterne inden du rejser, kan du se dem i guiden.
Betaling for dine rejser
Det personlige Basiskort skal ikke tankes op.
I stedet:
- Betaling trækkes én gang dagligt fra dit tilknyttede betalingsmiddel
- Du modtager en daglig kvittering på e-mail
- Du kan se alle rejser i Selvbetjeningen
Standardpris ved glemt check ud
Hvis du glemmer at checke ud, enten undervejs på din rejse med skift eller ved endt rejse, kan du blive opkrævet en standardpris for din rejse. Hvis vi kan beregne dele af din rejse, vil vi opkræve prisen for denne del, hvis den er højere end standardprisen. Standardprisen vil afhænge af din kundetype.
Standardpriserne afhænger af din kundetype og korttype. Du kan se standardpriserne under Det med småt, som du finder her.
Betalingsmidler
- Hvis du bestiller et personligt Basiskort via Selvbetjeningen, kan du tilknytte et betalingskort eller MobilePay til betaling for dine rejser.
- Hvis du bestiller et personligt Basiskort gennem Rejsekort Kundecenter eller i et fysisk salgssted, kan du tilknytte MobilePay til betaling for dine rejser.
- Med det anonyme Basiskort kan du tanke op med kontanter eller betalingskort. Det anonyme Basiskort kommer senere i 2026.
Fakturabetaling bliver muligt senere i 2026.
Kvitteringer
I løbet af 2026 bliver det muligt at modtage kvitteringer i e-Boks i stedet for på mail.
Ændring af betalingsmiddel og profil
Du kan til enhver tid ændre dit betalingsmiddel eller tilføje flere betalingsmidler til din konto i Selvbetjeningen. I Selvbetjeningen kan du også ændre dine profiloplysninger. Dog ikke hvis du er blevet oprettet hos vores kundecenter.
Lige nu er det ikke muligt at ændre den e-mail, der er tilknyttet din konto på Basiskort.
Hvis det ikke er muligt at trække penge fra det seneste døgns rejser, vil du først kunne rejse, når du har opdateret dine betalingsoplysninger. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp.
Fejl ved check ind
Når du rejser med Basiskort, kan der være situationer, hvor du ikke kan checke ind på Checkpunktet.
Du kan ikke checke ind, hvis:
- dit betalingsmiddel er udløbet eller skal opdateres
- der er fejl på dit Basiskort
- du checker ind på et forkert kort
- Checkpunktet er ude af drift
Efter din rejse
Hvis du oplever en fejl på din rejse, skal du kontakte os for at få rettet rejsen. Det kan du gøre på telefon eller ved at udfylde en formular online.
Fejl på Checkpunkt
Hvis du får en besked om en teknisk fejl, når du forsøger at scanne dit Basiskort. Så prøv igen, hold gerne Basiskortet tættere på læsefeltet eller i lidt længere tid indtil du ser, at Checkpunktet har registreret dit kort.
Hvis Checkpunktet er ude af drift, skal du købe en billet på anden vis.
Er dit Basiskort ikke kommet frem med posten inden for 10-14 dage, så kontakt os på 70113333.