Til dig, der rejser som pendler
Hvis du ikke har udfyldt en webformular inden den 29. maj og tilkendegivet overfor os, at du ønskede fortsat at rejse med dit pendlerprodukt efter den 28. maj, er dit pendlerprodukt på dit Rejsekort automatisk fjernet. Har du et Rejsekort med Pendler Kombi, kan du fortsat rejse med dit kort som almindeligt Rejsekort til og med den 29. juni 2026 klokken 23:59.
Hvis du i dag rejser med Pendler Kombi eller Pendlerkort:
Det er ikke længere muligt at rejse med det fysiske Rejsekort i busser, lokaltog og letbaner i Jylland og på Fyn.
Sidste check ind med det fysiske Rejsekort på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, i DSB tog på tværs af landet og på Hyllie, Triangeln og Malmø C i Sverige samt GoCollective-tog i Jylland og på Fyn er den 29. juni kl. 23.59.
Sådan kan du rejse med Pendler Kombi fremover:
Vi forventer at have Pendler Kombi klar i løbet af juni, hvor du kan tilkøbe det i vores Selvbetjening. Så snart det kan tilkøbes, kan du både rejse med Pendler Kombi på et fysisk Basiskort og digitalt i Rejsekort-appen.
Selvom du ikke kan tilkøbe Pendler Kombi endnu, kan du allerede nu downloade Rejsekort-appen, ligesom du kan bestille et Basiskort i Selvbetjeningen på www.mit.rejsekort.dk
Hvis du køber dit personlige Basiskort på et salgssted eller gennem vores kundecenter, skal du være opmærksom på, at du først kan tilkøbe Pendler Kombi senere på året. Det skyldes, at du først kan tilknytte Selvbetjeningen til den type køb af Basiskort senere i 2026.
Sådan kan du rejse med Pendlerkort fremover:
Fremover kan du rejse med Pendlerkort digitalt i Rejsebillet-appen. Læs mere på www.rejsebillet.dk
Ønsker du i stedet at fortsætte med et fysisk kort, kan Pendler Kombi til Basiskort være et alternativ. Det er et tillægsprodukt, hvor du vælger et pendlerområde med en fast pris, mens rejser uden for området beregnes automatisk.