Privatlivspolitik for Basiskort
Gyldig fra 6. oktober 2025
Version 1
1. Dataansvarlig
Rejsekort & Rejseplan A/S er dataansvarlig for behandling af personoplysninger i forbindelse med registrering af oplysninger i rejsekortsystemet og tilhørende systemer, herunder også personoplysninger registreret via Rejsekort-appen, Basiskort og Selvbetjeningsløsningen samt hjemmesiden Rejsekort | rejsekort.dk.
2. Privatlivspolitik for Basiskort
Rejsekort & Rejseplan A/S lægger stor vægt på, at du er tryg ved at være kunde hos os og ved at benytte Rejsekortsystemet og tilhørende systemer.
Derfor behandler Rejsekort & Rejseplan A/S de oplysninger, du giver os, og som Rejsekort & Rejseplan A/S indsamler om dig i forbindelse med din brug af Basiskort og Rejsekort-appen, ansvarsfuldt, med respekt for dit privatliv og naturligvis i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesretlige regler. Du kan læse nærmere om Rejsekort & Rejseplan A/S’ behandling af dine personoplysninger tilknyttet Rejsekort-appen i Privatlivspolitik for Rejsekort-appen: Det med småt | rejsekort.dk
Du kan læse mere om Rejsekort & Rejseplan A/S’ behandling af dine oplysninger tilknyttet Basiskortet i denne privatlivspolitik.
Du kan altid øverst i Rejsekort & Rejseplan A/S’ privatlivspolitik se, hvornår politikken sidst er opdateret og/eller ændret.
Basiskortet er et fysisk kort, som du kan bruge til at købe gyldig billet (rejsehjemmel) til kollektiv transport hos de trafikvirksomheder, som er tilsluttet Rejsekort & Rejseplan A/S’ Basiskortløsning. Dertil en tilhørende Selvbetjeningsløsning, hvor du kan selvbetjene dig, herunder se og ændre i dine oplysninger samt bestille et Basiskort. For oplysninger om de tilsluttede trafikvirksomheder henvises til vilkår for Basiskort. Rejsekort-appen er en mobilapplikation udviklet af Rejsekort & Rejseplan A/S, hvori du også kan købe gyldig billet (rejsehjemmel). Her kan du læse mere om Rejsekort-appen: Det med småt | rejsekort.dk
Generelt for oprettelse som kunde i Basiskort og Rejsekort-appen
Du opretter en unik profil, der vil blive brugt på tværs af Rejsekort og Rejseplan A/S’ to produkter, Basiskort og Rejsekort-appen.
Det betyder, at hvis du bruger både Basiskort og/eller Rejsekort-appen, skal du kun oprette én profil.
Hvis du ændrer i dine oplysninger, vil det slå igennem på din profil og være synligt i begge produkter, og hvis du rejser via Rejsekort-appen vil Rejsekort & Rejseplan A/S indsamle og opbevare oplysninger om dine rejser og transaktioner i overensstemmelse med Privatlivspolitik for Rejsekort-appen .
Privatlivspolitikken for Basiskort forklarer de specifikke regler for Basiskort, dog vil visse opbevaringsfrister være ens for de to produkter, men oplysningerne, der indsamles, vil variere, hvorfor der er to separate privatlivspolitikker for overskuelighedens skyld.
3. Kontaktoplysninger for dataansvarlig og databeskyttelsesrådgiver
Rejsekort & Rejseplan A/S er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i Basiskort. Rejsekort & Rejseplan A/S’ kontaktoplysninger er:
Rejsekort & Rejseplan A/S
Automatikvej 1
2860 Søborg
CVR-nr.: 27 33 20 72
Rejsekort Kundecenter Telefon: 70 11 33 33
Via kontaktformular på rejsekort.dk
Pr. brev til:
Rejsekort Kundecenter Postboks 736
2500 Valby
Kontaktoplysninger til Rejsekort & Rejseplan A/S’ Databeskyttelsesrådgiver (DPO) er:
DPO@rejsekort.dk
Telefon: 70 20 40 08
Telefontid er hverdage i tidsrummet 10-15.
4. Hvilke oplysninger indsamler vi, og hvad er formålet med behandlingen
Rejsekort & Rejseplan A/S registrerer de oplysninger, som du afgiver i forbindelse med oprettelse af din profil på Selvbetjeningsløsningen samt oplysninger som du afgiver i forbindelse med dit køb af et Basiskort. Når du begynder at bruge dit Basiskort som gyldig rejsehjemmel, registrerer Rejsekort & Rejseplan A/S oplysninger om dine rejser/køb.
Oplysninger ved oprettelse af kundeforhold
De oplysninger, som du afgiver i forbindelse med profiloprettelse, er:
· Din e-mailadresse
· Dit fornavn- og efternavn
· Din fødselsdato
· Oplysninger om tilknyttet betalingsmiddel til din profil
Der skabes derudover et systemgenereret unikt bruger-ID, som knyttes til din profil, ligesom der ved profiloprettelse tilknyttes en kundetype til din profil baseret på din indtastede fødselsdato.
Oplysninger ved køb af Basiskort
De oplysninger, som du afgiver i forbindelse med køb af et Basiskort, er:
· Valgt produkt (Basiskort)
· Leveringsadresse (herunder C/O navn på postkassen)
· Accept af kortbestemmelser
· Oplysninger om tilknyttet betalingsmiddel
Ved køb af Basiskort opretter systemet et købsgenereret ordrenummer og ordrestatus samt et kortnummer for dit Basiskort, som tilknyttes til din profil.
Oplysninger ved brug af Basiskort som gyldig rejsehjemmel
Rejsekort & Rejseplan A/S registrerer følgende i forbindelse med dine rejser:
- Tidspunkt og sted for check ind og check ud samt din rejse i kollektiv transport (start- og slutstation/stoppested, samt mellemliggende stationer/stoppesteder)
- For rejser, hvor det ikke er muligt at foretage en ruteberegning, vil det kun være tidspunkt og sted for check ind og/eller check ud, som registreres
- Valgt kundetype og pris
Oplysningerne om dine rejser registreres for at kunne give dig gyldig rejsehjemmel, mens du er checket ind, og for at kunne betjene dig som kunde og dokumentere rejsens pris overfor dig. Derudover registreres oplysninger om rejser med det formål, at opdage og forhindre misbrug af Basiskortet samt for at overholde gældende lovgivning, herunder bogføringsloven og betalingsloven.
Oplysninger om rejsehistorik og købshistorik
Rejsekort & Rejseplan A/S opbevarer din rejsehistorik og købshistorik for brug af dit Basiskort i 36 måneder. Det sker, så du løbende kan sikre, at dine rejser er beregnet korrekt. Du kan se din rejsehistorik ved at logge ind i Selvbetjeningsløsningen; her vil dine rejser og køb fremgå af historik-visningen, når du har taget dit Basiskort i brug. Det sker også så Rejsekort Kundecenter kan hjælpe dig, hvis du f.eks. har konstateret en fejl i din rejse.
Din rejsehistorik indeholder informationer om dine gennemførte rejser, og din købshistorik indeholder informationer om dine gennemførte betalinger.
Oplysninger ved kontakt til Rejsekort Kundecenter
Hvis du kontakter Rejsekort Kundecenter via telefonen eller kontaktformular på Selvbetjeningsløsningen eller via hjemmesiden, gemmer Rejsekort & Rejseplan A/S desuden de personoplysninger, du i den forbindelse afgiver, som har relevans for dit kundeforhold.
Ved telefonisk kontakt til Rejsekort Kundecenter, kan dine opkald blive optaget, hvis du giver konkret samtykke hertil. Optagelserne anvendes til dokumentations- og uddannelsesformål og slettes løbende efter 30 dage.
5. Oplysninger om profilering og svindel
I Basiskort-systemet benytter Rejsekort & Rejseplan A/S profilering for at opdage og forhindre misbrug af Basiskort-systemet.
Profilering foregår ved, at systemet identificerer misbrugslignende adfærd på de gennemførte rejser. Det foregår i systemet ved, at hver rejse automatisk kontrolleres for misbrugslignende adfærd. Systemet knytter en pointværdi (score) til alle foretagne rejser som en indikator for, om rejsemønsteret for den enkelte rejse viser tegn på misbrug. Tidligere adfærd og scores tages ikke i betragtning ved denne beregning. Systemet gemmer alle genererede pointværdier pr. kunde, og disse værdier bruges som en del af eventuel konkret manuel sagsbehandling ved mistanke om misbrugslignende adfærd.
Nærmere beskrivelse af håndtering af misbrug fremgår af Vilkår for Basiskort.
5.1 Oplysninger om eventuel spærring af profil
Rejsekort & Rejseplan A/S kan under visse omstændigheder spærre en kundes profil ved misbrugslignende adfærd, og i disse tilfælde vil Rejsekort & Rejseplan A/S opbevare oplysninger herom. Læs nærmere om reglerne for spærring i Vilkår for Basiskort.
6. Hvem har adgang til personoplysninger?
Kun medarbejdere med arbejdsbetinget behov hos Rejsekort & Rejseplan A/S og hos nedenstående databehandlere har adgang til de indsamlede personoplysninger:
Det omfatter medarbejdere i:
- Trafikvirksomheder:
Relevante medarbejdere i de tilsluttede trafikvirksomheder har adgang til oplysninger, der er nødvendige for at kunne betjene og administrere dit kundeforhold. Det omfatter din rejse- og betalingshistorik samt oplysninger om dig, herunder navn, fødselsdato, kontaktoplysninger mv.
o Trafikvirksomheder er:
- GoCollective
- DSB
- Metroselskabet
- Fynbus
- Movia
- Nordjyllands Trafikselskab
- Midttrafik
- Sydtrafik
- IT-leverandører:
Rejsekort & Rejseplan A/S’ IT-leverandører agerer som databehandler og har derfor underskrevet en databehandleraftale og fortrolighedserklæring, som forpligter dem til at overholde databeskyttelsesreglerne, og kun behandle dine oplysninger i overensstemmelse med Rejsekort & Rejseplan A/S’ instruks herom. Rejsekort & Rejseplan A/S’ IT-leverandør, Fairtiq, leverer og drifter bl.a. Basiskort og tilhørende systemer, mens leverandøren Idemia, producerer de fysiske kort inkl. tilknytning af relevante kundedata.
Desuden bruger Rejsekort & Rejseplan A/S også IT-leverandørerne MailJet og Amazon Simple Email Service til udsendelse af mails samt Frisbii og Lector til håndtering af betalinger og øvrig sagsbehandling.
6.1 Videregivelse af personoplysninger
Når du bestiller et Basiskort, videregiver Rejsekort & Rejseplan A/S et ordrenummer til kortproducenten samt oplysninger til brug for produktion og levering af kortet, herunder dit navn og leveringsadresse (inkl. postnummer). Når kortproducenten har produceret kortet, videregives ordrenummer, ordrestatus og kortnummer til backend-systemet for Basiskortet.
Hvis relevant, videregiver Rejsekort & Rejseplan A/S nødvendige personoplysninger, herunder rejsehistorik, rejsens pris og nummer i pseudonymiseret form til de tilsluttede trafikvirksomheder i forbindelse med indtægtsdeling og afregning overfor disse samt til deres selvstændige behandling af økonomisager, trafikanalyser og planlægning jf. lov om trafikselskaber.
Hvis relevant videregiver Rejsekort & Rejseplan A/S nødvendige personoplysninger i umiddelbar personhenførbar form til de tilsluttede trafikvirksomheder i forbindelse med deres selvstændige behandling af kontrolafgiftssager, inddrivelsessager, kundeklager, rejsetidsgarantisager og økonomisager. Rejsekort & Rejseplan A/S videregiver de nødvendige personoplysninger til de tilsluttede trafikvirksomheder med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, da Rejsekort & Rejseplan A/S forfølger en legitim interesse til at værne om trafikvirksomhedernes mulighed for at inddrive trafikvirksomhedernes krav i henhold til aftalerne med kunderne, og da kundernes interesser ikke går forud herfor.
På samme måde, og kun hvis det er relevant, videregiver Rejsekort & Rejseplan A/S dine personoplysninger til offentlige myndigheder, primært til Trafikstyrelsen, som bl.a. foretager indtægtsdeling for visse indtægter i kollektiv transport.
Desuden videregiver Rejsekort & Rejseplan A/S relevante oplysninger om dig, såsom navn, adresse, mailadresse og sagsnummer til analyseinstitutterne Wilke, Epinion og Axcessnordic med det formål, at de udfører kundetilfredshedsundersøgelser for os. Det er frivilligt, om du ønsker at deltage i en tilfredshedsundersøgelse. Analyseinstitutterne er forpligtiget til at slette modtagne personoplysninger, når opgaven er udført. Rejsekort & Rejseplan A/S vurderer, at Rejsekort & Rejseplan A/S lovligt kan videregive de nødvendige personoplysninger til de nævnte analyseinstitutter, da kundetilfredshedsundersøgelserne gennemføres med et foreneligt formål, som sikrer løbende optimering af kundeforhold, herunder Rejsekort & Rejseplan A/S’ løsninger og processer.
Derudover videregiver Rejsekort & Rejseplan A/S i visse situationer personoplysninger til brug for forskningsprojekter. Rejsekort & Rejseplan A/S videregiver kun personoplysninger, hvis Rejsekort & Rejseplan A/S konkret vurderer, at det er lovligt at videregive, at videregivelsen tjener et sagligt og legitimt formål, og at det er etisk forsvarligt. Rejsekort & Rejseplan A/S sørger desuden for, at de videregivne oplysninger i videst muligt omfang er sikret, herunder ved pseudonymisering, hvis fuld anonymisering af oplysningerne ikke er muligt.
7. Hvordan og hvor længe opbevarer Rejsekort og Rejseplan A/S oplysninger om dig?
Rejsekort & Rejseplan A/S opbevarer dine personoplysninger i IT-systemer med kontrolleret og begrænset adgang og på servere indenfor EU. Vi sikrer desuden dine personoplysninger med passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, fra registreringen sker og indtil sletning.
Rejsekort & Rejseplan A/S gemmer oplysninger om dig som kunde, så længe det er nødvendigt af hensyn til formålene nævnt under punkt 2, jf. nedenstående tabel:
Type personoplysninger |
Opbevaringstid |
Lovgrundlag |
Stamoplysning (navn, alder mv.) |
Så længe du er kunde hos os og indtil 5 år efter udgangen af det år, hvor kundeforholdet er ophørt (eller kundeforhold uden aktivitet) |
Så længe du er kunde hos os, GDPR art. 6, stk. 1, litra B. Derefter bogføringslovens §12 |
Kontaktoplysninger (e-mail og evt. telefonnummer |
Så længe du er kunde hos os og indtil 3 år efter din sidste rejse |
Så længe du er kunde hos os, GDRP art. 6, stk. 1, litra B. Efter kundeforhold i henhold til GDPR art. 6, stk. 6, litra f, da vi vurderer, at vi har en legitim interesse i at kunne dokumentere disse oplysninger i forbindelse med et eventuelt krav du måtte fremsætte mod os frem til forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3. |
Oplysninger tilknyttet dit køb og levering af Basiskort |
1 måned efter modtagelse af ordren. |
GDPR art. 6, stk. 1, litra B. |
Oplysninger om din kundetype og pris samt dit kortnummer |
5 år fra udgangen af det år, som transaktionen vedrører |
GDPR art. 6, stk. 1, litra B og bogføringslovens § 12. |
Oplysninger om dine rejsedata, herunder tidspunkt og sted for check ind og check ud samt din beregnede rejse i kollektiv transport (start- og slutlokation, samt mellemliggende stationer/stoppesteder). |
Vi opbevarer rejsedata (din rejse i kollektiv transport) i 3 år fra registreringen af oplysningerne. |
GDPR art. 6, stk. 1, litra F, da vi vurderer, at vi har en legitim interesse i at kunne dokumentere disse oplysninger og den beregnede rute samt pris i forbindelse med et eventuelt krav du måtte fremsætte mos os frem til forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3. |
Sagsoplysninger registreret ved henvendelse til Rejsekort Kundecenteret via telefon, kontaktformular på Selvbetjeningsløsning eller hjemmeside |
3 år fra registrering af oplysningerne. |
GDPR art. 6, stk. 1, litra F, da vi vurderer, at vi har en legitim interesse i at kunne dokumentere disse oplysninger i forbindelse med et eventuelt krav du måtte fremsætte mod os frem til forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3. |
Optagelser af telefonsamtaler i Rejsekort Kundecenter |
30 dage fra tidspunktet for optagelsen. |
Dit samtykke, jf. GDPR art. 6, stk. 1 litra a |
Disse slettefrister vil efter en konkret vurdering kunne fraviges, så personoplysninger slettes på et tidligere eller på et senere tidspunkt, hvis der er konkrete, saglige grunde hertil. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du anmoder om sletning, og det er længe siden, du har benyttet dit Basiskort til at købe billet/rejsehjemmel. I et sådan tilfælde vil sletning af dine oplysninger kunne ske tidligere end det i skemaet angivne. Hvis der derimod f.eks. verserer en sag ved domstolene, kan de angivne opbevaringsfrister efter en konkret vurdering forlænges ud over det, der er angivet i skemaet.
Overførsel af oplysninger til 3. lande
Rejsekort & Rejseplan A/S opbevarer alene data på servere beliggende inden for EU. Rejsekort & Rejseplan A/S har dog leverandører, som er hjemmehørende udenfor EU, hhv. i Schweiz og USA. Leverandøren i USA er tilknyttet EU-U.S. Data Privacy Framework, og hører således under Europa-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse fra juli 2023. Schweiz er derudover på Europa-kommissionens liste over sikre tredjelande.
8. Dine rettigheder
Du har i følge databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til Rejsekort & Rejseplan A/S’ behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Se Rejsekort & Rejseplan A/S’ kontaktoplysninger ovenfor under punkt 1.
Dine rettigheder er:
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som Rejsekort & Rejseplan A/S behandler om dig.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få rettet urigtige oplysninger om dig selv. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis det vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte. Du har mulighed for selv at rette dine profiloplysninger direkte i Selvbetjeningsløsningen.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for Rejsekort & Rejseplan A/S’ almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
I visse tilfælde har du ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må Rejsekort & Rejseplan A/S fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod Rejsekort & Rejseplan A/S’ ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Det gælder kun, hvis Rejsekort & Rejseplan A/S’ behandling hviler på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse). Som det fremgår af denne Privatlivspolitik drejer det sig om de oplysninger, Rejsekort & Rejseplan A/S behandler med henblik på identifikation og forebyggelse af misbrug. Rejsekort & Rejseplan A/S må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre Rejsekort & Rejseplan A/S påviser vægtige, legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen også er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis du har afgivet samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at kontakte Rejsekort Kundecenter på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor under afsnit 1. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget, før du trak dit samtykke tilbage. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, betyder det, at Rejsekort & Rejseplan A/S som udgangspunkt begrænser fremtidig behandlingen af dine personoplysninger, ved at slette eller anonymisere de personoplysninger, som behandles i medfør af samtykket. Som det fremgår ovenfor under afsnit 2, drejer det sig om optagelser af telefonsamtaler ved telefonisk kontakt til Rejsekort Kundecenter.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger til en anden dataansvarlig uden hindring.
9. Ret til at klage over Datatilsynet
Du kan klage over Rejsekort & Rejseplan A/S’ behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet.
Datatilsynet har følgende kontaktoplysninger:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35.
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
Mail: dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
10. Ændring af denne privatlivspolitik
Rejsekort & Rejseplan A/S gennemgår regelmæssigt denne privatlivspolitik for at holde den opdateret og i overensstemmelse med den måde, som Basiskortet og Selvbetjeningsløsningen fungerer på samt gældende principper og lovgivning.
Privatlivspolitikken kan ændres uden varsel. Du kan altid øverst i denne privatlivspolitik se, hvornår politikken sidst er opdateret eller ændret. Væsentlige ændringer af Privatlivspolitikken vil blive offentliggjort på Rejsekort & Rejseplan A/S’ hjemmeside www.rejsekort.dk eller sammen med en opdateret version af Privatlivspolitikken. Du kan også altid finde seneste version af Privatlivspolitikken, når du logger ind på Selvbetjeningsløsningen.