Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu
Vær opmærksom på, at der florerer svindel LÆS MERE Ikon titel

Glemt check ud - så har du en udvej

13. sep 2019 kl. 10:29

Servicemeddelelse

Hvis du oplever problemer med at se dine rejsekort og indmeldinger i appen og ikke kan tilføje rejsekort igen, så beder vi dig slette appen helt og installere den igen. Dernæst tilføj dit rejsekort og nemid verificer dig, så dukker alle dine rejsekort og indmeldinger op igen.

 

Glemte du at checke ud på en rejse? Hvis du har Rejsekort Personligt eller Rejsekort Flex, kan du indmelde et check ud på din smartphone. Du kan også indmelde et check ud her:

Check Udvej

Du henter app'en Check Udvej til din smartphone via App store eller Google Play.

Når du har hentet app'en, opretter du dig som bruger ved at følge anvisningerne trin for trin. Du skal blandt andet vælge en firecifret adgangskode, som du vil bruge til at logge ind med fremover.

Nu kan du nemt indmelde et check ud, hvis du er uheldig at glemme det på rejsen.

Hvis du glemmer at checke ud

Opdager du, at du har glemt at checke ud, kan du nå at melde et check ud ind i op til 14 dage efter din rejse. Du skal bare angive sted og tidspunkt for dit check ud. Og vælge, om du glemte det eller blev forhindret. Så kan du sende din indmelding afsted.

Din rejses pris bliver beregnet

I kundecenteret bliver din indmelding sammenholdt med oplysningerne på dit rejsekort. Er der et match, bliver der beregnet en rejsepris. Prisen bliver baseret på dit check ind, det check ud, du har indmeldt, din rejses længde, rejsetiden og et eventuelt rabattrin. Afgørelsen bliver sendt til dig som en notifikation.

Prisen bliver korrigeret, når du rejser

Du kan godkende eller afvise den beregnede rejsepris. Godkender du den, bliver forskellen mellem forudbetalingen og den beregnede pris udlignet, næste gang du rejser. Afviser du beregningen, har din rejse kostet den forudbetaling, der blev trukket, da du checkede ind. Du risikerer desuden at få besked om, at du ikke har checket ud på rejsen.

Sådan indmelder du et check ud via Check Udvej:

  1. Indtast oplysningerne om det manglende check ud.
  2. Vi matcher din indmelding med oplysningerne fra dit rejsekort.
  3. Godkend den beregnede rejsepris og få korrigeret betalingen, næste gang du rejser.