Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Om Rejsekort & Rejseplan A/S

Rejsekort & Rejseplan A/S driver på vegne af trafikvirksomhederne i Danmark Rejsekort og Rejseplanen.

 

Selskabet ejes af trafikvirksomhederne i Danmark og har til formål at drive og udvikle Rejsekort- og Rejseplansystemerne. Selskabet driver og udvikler Rejsekort til billettering og betaling i kollektiv trafik samt Rejseplanen med oplysning om rejsetider, rejseplanlægning og priser.
 
Rejsekort og Rejseplanen letter dagligdagen for flere hundredtusinder brugere. Der blev i 2019 foretaget mere end 140,4 mio. rejser med Rejsekort, mens der blev foretaget omkring 450 mio. søgninger på Rejseplanen.
 
Selskabets leverancer er én af mange vigtige komponenter for, at brugerne af den kollektive trafik har en god rejseoplevelse – hver dag. 
 
Rejsekort 
Rejsekortsystemet er et elektronisk billetsystem til bus, tog, letbane og metro. Rejsekort giver brugerne af den kollektive trafik mulighed for frit at rejse i stort set hele landet på nær på Bornholm og mindre økommuner. Rejsekortsystemet fungerer både som billetmedie og betalingsmiddel og er et fælles system for trafikvirksomhederne.
 
Der er flere end 2,5 mio. registrerede Rejsekortbrugere, som er fordelt nogenlunde jævnt over hele landet, dog med en hovedvægt i hovedstadsområdet, hvor 60 pct. af befolkningen ejer et aktivt Rejsekort.
 
Brugerne tilbydes et valg imellem forskellige typer af Rejsekort for at imødekomme deres behov. Læs mere om de forskellige korttyper på rejsekort.dk.
 
Rejseplanen
Rejseplanen tilbyder landsdækkende rejseplanlægning med kollektiv trafik og er en af de mest benyttede apps i Danmark. 90 pct. af den danske befolkning kender Rejseplanen, og 91 pct. af brugerne finder det, de søger, på Rejseplanen.
 
Rejseplanen er foruden at være tilgængelig på hjemmesiden www.rejseplanen.dk også tilgængelig i apps til smartphones med styresystemerne Apple iOS og Android.
 
Rejseplanen viser både faste køreplaner og aktuelle realtidsdata fra trafikvirksomhederne og Banedanmark. Baseret på disse data finder Rejseplanen mulige rejseruter til brugerne, der medtager aktuel information om eventuelle forsinkelser, sporændringer og aflysninger.


Adresse: Automatikvej 1, 2860 Søborg | CVR: 27332072
Tlf.: 7020 4008 | E-mail: administration@rejsekort.dk

EAN 5790002107214