Pendlerkort
Vigtige datoer
Vær opmærksom på, at torsdag den 28. maj 2026 kl. 23:59 er sidste mulighed for at checke ind med dit fysiske Rejsekort. Både kort og standere lukker den 29. maj 2026 kl. 00:00. Du kan checke ud den 29. maj indtil kl. 06:00. Manglende check ud herefter, skal du indmelde i Check Udvej-appen.
Den 11. april 2026 er sidste dag du kan købe/bestille et nyt fysisk Pendlerkort.
Den 19. maj 2026 er sidste dag du kan bestille et erstatningskort for Pendlerkort, hvis du mister dit fysiske Rejsekort. Prisen for et erstatningskort er den samme som for et nyt kort: 50 kroner. Bestiller du et erstatningskort, får du ikke den forholdsmæssige restkortpris retur, når det fysiske Rejsekort lukker – kun den eventuelle restsaldo bliver udbetalt. Læs mere længere nede på siden.
Den 28. maj 2026
- er sidste dag, du kan forny dit Pendlerkort.
- er det muligt at tilkøbe en ny periode eller et nyt område til et eksisterende Pendlerkort indtil kl. 23:59. Men vær opmærksom på, at kortlæserne på stationer/perroner kun opdateres ca. hver femte time, og kortlæserne i busser kun opdateres ca. en gang i døgnet. Derfor bør fornyelse via Selvbetjeningen på www.rejsekort.dk ske mindst 5 timer (for tog/metro/letbane) henholdsvis 24 timer (for bus) før perioden skal bruges på Rejsekort.
Vær derfor også opmærksom på, hvornår du senest foretager en manuel fornyelse alt efter hvilken type transportmiddel, du skal rejse med, hvis du rejser den 28. maj 2026.
Da tilbagebetalingsperioden forventes forlænget efter systemet lukkes vil det fx være en fordel for dig, at du sørger for ikke at forny en periode, der strækker sig længere end til og med den 28. maj 2026.
- er foreløbigt sidste dag du kan betale forfaldne fakturaer via Selvbetjeningen.
Den 29. maj 2026 Rejsekortsystemet lukker officielt ned, og du kan ikke længere rejse med det fysiske Rejsekort. Du kan dog afslutte en rejse den 29. maj, hvis du er checket ind inden midnat den 28. maj.
Den 30. juni 2026 er foreløbigt sidste dag du kan logge ind på Selvbetjeningen og foretage dig følgende:
- Opdatere dine kontaktinformationer
- Se og downloade din rejsehistorik.
Vær opmærksom på at Selvbetjeningen kan lukke ned tidligere end den 30. juni, dog ikke tidligere end den 1. juni 2026. Har du derfor behov for at opdatere dine kontaktoplysninger eller downloade rejsehistorik, opfordrer vi dig til at gøre dette hurtigst muligt, eller at holde dig opdateret her på siden, hvor vi melder ny information ud, når det er afgjort.
Restbeløb
Hvis du lukker dit Pendlerkort på Rejsekort før den 29. maj, lukker det med udløb af den sidste periode, du har forudbetalt. Du kan altså rejse til periodens udløb – dog senest til og med den 28. maj.
Du kan lukke dit fysiske Rejsekort via Selvbetjening. Når du gør det, får du automatisk eventuelle ubrugte rejsedage udbetalt til din NemKonto inden for 10-14 hverdage.
Har du rejsedage til gode efter den 28. maj, bliver de resterende rejsedage automatisk udbetalt til din NemKonto inden for cirka to måneder efter, at Rejsekortet er lukket.
Bemærk, at du stadig har adgang til Selvbetjening efter lukning, hvor du kan se din rejsehistorik og stamdata.
Gå til guide: Sådan lukker du dit Rejsekort.
Lukker du dit Pendlerkort der har en aktiv periode, bliver den fratrukket værdien af de dage, der er gået, plus værdien af otte dages rejser. Beløbet bliver udbetalt til din NemKonto.
Din saldo overføres automatisk til din NemKonto. Har du penge stående, når dit Rejsekort lukker, indsætter vi automatisk beløbet på din NemKonto inden for to måneder.
Vær opmærksom på, at selvom du har en aktiv periode, der udløber senere end den 28. maj 2026, vil din periode på dit fysiske Rejsekort ikke længere være gyldig, når systemet lukker den 29. maj 2026.
Restperioden der går ud over den 28. maj 2026, udbetales automatisk til din NemKonto inden for ca. 2 måneder.
Du kan under visse betingelser få udbetalt den resterende kortpris. Restkortprisen er den værdi, som kortet repræsenterer i forhold til, hvornår du har købt det.
Når det fysiske Rejsekortsystem lukker den 29. maj 2026, lukker dit fysiske Rejsekort samtidig, og du kan under nedenstående betingelser få udbetalt den resterende kortpris.
Betingelser for udbetaling af restkortpris:
Da du købte dit Pendlerkort, betalte du 50 kroner for selve kortet.
Et Rejsekort er gyldigt i 5 år uanset type.
Når det fysiske Rejsekort system lukker den 29. maj 2026, kan der være noget gyldighed tilbage på kortet, som du ikke kan bruge.
Er kortet købt senest den 14. december 2024, kan du få din forholdsmæssige restkortpris retur.
Er kortet købt fra den 15. december 2024, får du ingen restkortpris retur.
Det endelige beløb for restkortprisen får du først oplyst, når tilbagebetalingen sker efter maj 2026.
Restkortprisen vil altid være mindre end det, du har givet for kortet.
Læs de til enhver tid gældende kortbestemmelser for nærmere information.
Ønsker du restkortprisen udbetalt
Dette gælder kun, hvis dit kort er købt senest 14. december 2024:
• Du skal ikke lukke kortet nu.
• Vent til dit fysiske Rejsekort automatisk lukker den 29. maj 2026.
Hvis du ønsker at lukke kortet før maj 2026
• Du kan få kortet lukket og få udbetalt de penge, der står på det.
• Du kan ikke få penge tilbage for selve kortet (restkortpris) – heller ikke selvom du normalt ville have ret til det.
Fornyelse
Den 28. maj 2026er det muligt at tilkøbe en ny periode eller et nyt område til et eksisterende Pendlerkort frem til kl. 23:59. Men vær opmærksom på, at kortlæserne på stationer/perroner kun opdateres ca. hver femte time, og kortlæserne i busser kun opdateres ca. en gang i døgnet. Derfor bør fornyelse via Selvbetjeningen på www.rejsekort.dk ske mindst 5 timer (for tog/metro/letbane) henholdsvis 24 timer (for bus) før perioden skal bruges på Rejsekort.
Vær derfor også opmærksom på, hvornår du senest foretager en manuel fornyelse, alt efter hvilken type transportmiddel, du skal rejse med, hvis du rejser den 28. maj 2026.
Da tilbagebetalingsperioden forventes forlænget efter systemet lukkes vil det fx være en fordel for dig, at du sørger for ikke at forny en periode, der strækker sig længere end til og med den 28. maj 2026.
Aktiv periode
Vær opmærksom på, at selvom du har en aktiv periode, der udløber senere end den 28. maj 2026, vil din periode på dit fysiske Rejsekort ikke længere være gyldig, når systemet lukker den 29. maj 2026. Du kan altså ikke rejse på dit Pendlerkort efter den 28. maj 2026.
Din fornyelsesaftale lukkes automatisk, når det fysiske Rejsekort system lukker den 29. maj 2026.
Hvis en periode er aktiveret, bliver tilbagebetalingen fratrukket værdien af de dage, der er gået. Du kan få tilbagebetalt din ubrugte periode ved at bestille tilbagebetaling i Selvbetjeningen eller ved at ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.
Vær opmærksom på, at der kan gå op til to måneder, før pengene overføres. Hvis du venter til Rejsekort-systemet lukker, bliver restbeløbet automatisk udbetalt til din NemKonto, og du bliver ikke trukket værdien af otte rejsedage.
Hvis du selv lukker aftalen inden den 29. maj, bliver du trukket værdien af otte rejsedage.
Sidste rejsedag
Hvis du checker ind med dit kort, inden standerne lukker kl. 23:59 den 28. maj 2026, kan du fortsætte rejsen efter midnat.
Rejser over midnat den 28.-29. maj 2026:
Hvis du checker ind med dit fysiske Rejsekort den 28. maj, og rejsen først afsluttes efter midnat, altså den 29. maj, er dit fysiske Rejsekort fortsat gyldigt som billet. Vær dog opmærksom på, at du fra midnat ikke kan checke ind igen, men dit første check-ind vil stadig være gyldigt som billet, hvis du møder billetkontrol.
Selvbetjeningen
Den 30. juni 2026 er foreløbigt sidste dag du kan tilgå Selvbetjeningen. Fra den 29. maj til og med den 30. juni 2026 vil du kun kunne foretage dig disse handlinger på Selvbetjeningen:
- Tilgå din rejsehistorik
- Ændre dine kontaktoplysninger.
Vær opmærksom på at Selvbetjeningen kan lukke ned før den 30. juni, dog ikke tidligere end den 1. juni 2026. Har du behov for at opdatere dine kontaktoplysninger eller downloade rejsehistorik, opfordrer vi dig derfor til at gøre dette hurtigst muligt, eller at holde dig opdateret her på siden, hvor vi melder ny information ud, når det er afgjort.