Pendlerkort
Vigtige datoer
Det fysiske Rejsekort lukker
Det fysiske Rejsekort lukkes trinvis ned. Sidste rejsedag er den 28. maj 2026 i busser, lokaltog og letbaner i Jylland og på Fyn. Den 29. juni 2026 er sidste rejsedag på Sjælland og i tog fra DSB og GoCollective på tværs af landet.
Den ekstra måned skal sikre en god overgang til de nye løsninger, da mange på Sjælland fortsat rejser med det fysiske Rejsekort, og nogle få billettyper til Basiskort først bliver klar senere.
Rejser du ikke længere med det fysiske Rejsekort, behøver du ikke gøre noget.
Vigtige datoer
Her kan du se de vigtigste datoer for den trinvise nedlukning:
Den 16. maj 2026 er sidste dag du kan købe/bestille et nyt fysisk Pendlerkort.
Den 28. maj 2026 indtil kl. 23:59 er sidste dag du kan rejse med det fysiske Rejsekort i:
• busser, lokaltog og letbaner i Jylland og på Fyn
Den 20. juni 2026 er sidste dag du kan bestille et erstatningskort for Pendlerkort, hvis du mister dit fysiske Rejsekort. Prisen for et erstatningskort er den samme som for et nyt kort: 50 kroner. Bestiller du et erstatningskort, får du ikke den forholdsmæssige restkortpris retur, når Rejsekort lukker – kun den eventuelle restsaldo bliver udbetalt.
Vær opmærksom på, at erstatningskort bliver sendt med DAO og Rejsekort & Rejseplan A/Skan ikke garantere for leveringstiden. Hold dig derfor opdateret på DAOs hjemmeside for forventede leveringstider.
Mandag den 29. juni 2026 er sidste dag du kan checke ind med det fysiske Rejsekort.
Den 29. juni 2026 indtil kl. 23:59 er sidste dag du kan rejse med det fysiske Rejsekort i:
• busser, metro, lokaltog og letbane på Sjælland, Lolland, Falster og Møn
• DSB-tog på tværs af landet og til Hyllie, Triangeln og Malmø C i Sverige
• GoCollective-tog i Jylland og på Fyn
Den 29. juni 2026 er sidste dag du kan
-
tilkøbe en ny periode eller et nyt område til et eksisterende Pendlerkort indtil kl. 23:59. Men vær opmærksom på, at kortlæserne på stationer/perroner kun opdateres ca. hver femte time, og kortlæserne i busser kun opdateres ca. en gang i døgnet. Du skal derfor forny via Selvbetjeningen mindst 5 timer (for tog/metro/letbane) henholdsvis 24 timer (for bus) før perioden skal bruges på Rejsekort.
Vær derfor også opmærksom på, hvornår du senest foretager en manuel fornyelse alt efter hvilken type transportmiddel, du skal rejse med, hvis du rejser den sidste rejsedag.
Den 30. juni 2026 Rejsekortsystemet lukker officielt ned, og du kan ikke længere rejse med det fysiske Rejsekort. Du kan dog afslutte en rejse 30. juni, hvis du er checket ind inden midnat 29. juni.
Den 16. juli 2026 er sidste dag du kan betale forfaldne fakturaer via Selvbetjeningen.
Den 23. juli 2026 er sidste dag du kan logge ind på Selvbetjeningen og foretage dig følgende:
-
Opdatere dine kontaktinformationer
-
Se og downloade din rejsehistorik.
Sådan kan du rejse fremover
Her kan du se dine muligheder for at rejse med bus, tog, metro og letbane fremover:
• Rejsekort-appen: Check ind og ud i appen og betal løbende for dine rejser til samme pris, som du kender fra det fysiske Rejsekort.
• Basiskort (fysisk kort): Check ind og ud på standere til samme pris, som du kender fra det fysiske Rejsekort. Vælg mellem et personligt eller anonymt Basiskort.
• Rejsebillet-appen: Køb enkeltbilletter, pendlerkort og specialbilletter i appen. Rejser du med Ungdomskort, kan du også få det digitalt i appen.
Restbeløb
Har du en periode, der går ud over 28. maj 2026, og ønsker at bruge den fuldt ud, skal du udfylde webformularen her senest den 28. maj kl. 23:59. Ellers bliver dit Pendlerkort automatisk lukket den 29. maj 2026 og din restperiode bliver tilbagebetalt hurtigst muligt herefter.
Du kan også selv stoppe din periode inden den 29. maj 2026, men hvis en periode er aktiveret, bliver tilbagebetalingen fratrukket værdien af de dage, der er gået. Restbeløbet bliver automatisk udbetalt til din NemKonto så hurtigt vi kan.
Har du en periode, der går ud over 28. maj 2026, og ønsker at bruge den fuldt ud, skal du udfylde webformularen her senest den 28. maj kl. 23:59. Ellers bliver dit Pendlerkort automatisk lukket den 29. maj 2026 og din restperiode bliver tilbagebetalt hurtigst muligt herefter.
Dit Pendlerkort lukker med udløb af den sidste periode, du har forudbetalt – dog senest den 29.juni 2026. Du kan derfor ikke rejse med dit Pendler Kombi efter 30. juni 2026.
Du kan under visse betingelser få udbetalt den resterende kortpris. Restkortprisen er den værdi, som kortet repræsenterer i forhold til, hvornår du har købt det.
Når Rejsekortsystemet lukker den 30. juni 2026, lukker dit Rejsekort samtidig, og du kan under nedenstående betingelser få udbetalt den resterende kortpris.
Betingelser for udbetaling af restkortpris:
Da du købte dit personlige Rejsekort, betalte du 50 kroner for selve kortet.
Et Rejsekort er gyldigt i 5 år uanset type.
Når det fysiske Rejsekort trinvist lukker den 29. maj 2026 (selvom du vælger at rejse videre på dit pendlerprodukt efter den 28. maj 2026), kan der være noget gyldighed tilbage på kortet, som du ikke kan bruge.
Er kortet købt senest den 14. december 2024, kan du få din forholdsmæssige restkortpris retur.
Er kortet købt fra den 15. december 2024, får du ingen restkortpris retur.
Det endelige beløb for restkortprisen får du først oplyst, når tilbagebetalingen sker efter juni 2026.
Restkortprisen vil altid være mindre end det, du har givet for kortet.
Læs de til enhver tid gældende kortbestemmelser for nærmere info her.
Ønsker du restkortprisen udbetalt
Dette gælder kun, hvis dit kort er købt senest 14. december 2024:
• Du skal ikke lukke kortet nu.
• Vent til dit fysiske Rejsekort automatisk lukker den 30. juni 2026.
Hvis du ønsker at lukke kortet før juni 2026
• Du kan få kortet lukket og få udbetalt de penge, der står på det.
• Du kan ikke få penge tilbage for selve kortet (restkortpris) – heller ikke selvom du normalt ville have ret til det.
Fornyelse
Den 29. Juni 2026 er det muligt at tilkøbe en ny periode eller et nyt område til et eksisterende Pendlerkort på Rejsekort frem til kl. 23:59. Men vær opmærksom på, at kortlæserne på stationer/perroner kun opdateres ca. hver femte time, og kortlæserne i busser kun opdateres ca. en gang i døgnet. Derfor bør fornyelse via Selvbetjeningen ske mindst 5 timer (for tog/metro/letbane) henholdsvis 24 timer (for bus) før perioden skal bruges på Rejsekort.
Men vær opmærksom på følgende:
Den 28. maj 2026 kl. 23:59 er sidste dag du kan checke ind med det fysiske Rejsekort i:
• busser, lokaltog og letbaner i Jylland og på Fyn
Den 29. juni 2026 kl. 23:59 er sidste dag du kan checke ind med det fysiske Rejsekort i:
• busser, metro, lokaltog og letbane på Sjælland, Lolland, Falster og Møn
• DSB-tog på tværs af landet og til Hyllie, Triangeln og Malmø C i Sverige
• GoCollective-tog i Jylland og på Fyn
Rejser du på tværs af landet med flere transportmidler – fx med tog fra København til Aarhus og videre med bus eller letbane – skal du være opmærksom på, at dit Rejsekort kun gælder til Aarhus Banegård. Du skal derfor købe en ekstra billet til resten af rejsen.
Vær derfor også opmærksom på, hvornår du senest foretager en manuel fornyelse, alt efter hvilken type transportmiddel, du skal rejse med, hvis du rejser efter den 28. maj 2026.
Du kan finde mere information på trafikvirksomhedernes hjemmesider.
Aktiv periode
Har du en periode, der går ud over 28. maj 2026, og ønsker at bruge den fuldt ud, skal du udfylde webformularen hersenest den 28. maj kl. 23:59. Ellers bliver dit Pendlerkort på Rejsekort automatisk lukket den 29. maj 2026 og din restperiode bliver tilbagebetalt hurtigst muligt herefter.
Vær opmærksom på, at selvom du har en aktiv periode, der udløber senere end den 29. juni 2026, vil din periode på dit fysiske Rejsekort ikke længere være gyldig, når systemet lukker den 30. juni 2026. Du kan altså ikke rejse på dit Pendlerkort på Rejsekort efter den 29. juni 2026.
Din fornyelsesaftale lukkes automatisk, når dit pendlerprodukt på dit fysiske Rejsekort lukker den 29. maj 2026.
Har du en periode, der går ud over 28. maj 2026, og ønsker at bruge den fuldt ud, skal du udfylde webformularen her senest den 28. maj kl. 23:59. Ellers bliver dit Pendlerkort automatisk lukket den 29. maj 2026 og din restperiode bliver tilbagebetalt hurtigst muligt herefter.
Hvis en periode er aktiveret, bliver tilbagebetalingen fratrukket værdien af de dage, der er gået. Restbeløbet bliver automatisk udbetalt til din NemKonto så hurtigt vi kan, og du bliver ikke trukket værdien af otte rejsedage. Hvis du selv lukker aftalen inden den 29. maj 2026, bliver du trukket værdien af otte rejsedage.
Guide: Stop fornyelsesaftale
Sidste rejsedag
Den 28. maj 2026 kl. 23:59 er sidste dag du kan rejse med det fysiske Pendlerkort i:
• busser, lokaltog og letbaner i Jylland og på Fyn
Den 29. juni 2026 kl. 23:59 er sidste dag du kan checke ind med det fysiske Pendlerkort i:
• busser, metro, lokaltog og letbane på Sjælland, Lolland, Falster og Møn
• DSB-tog på tværs af landet og til Hyllie, Triangeln og Malmø C i Sverige
• GoCollective-tog i Jylland og på Fyn
Rejser du på tværs af landet med flere transportmidler – fx med tog fra København til Aarhus og videre med bus eller letbane – skal du være opmærksom på, at dit Rejsekort kun gælder til Aarhus Banegård. Du skal derfor købe en ekstra billet til resten af rejsen. Du kan finde mere information på trafikvirksomhedernes hjemmesider.
Selvbetjeningen
Den 16. juli 2026 er sidste dag du kan betale forfaldne fakturaer via Selvbetjeningen.
Den 23. juli 2026 er sidste dag du kan logge ind på Selvbetjeningen og foretage dig følgende:
- Opdatere dine kontaktinformationer
- Se og downloade din rejsehistorik.
Har du derfor behov for at opdatere dine kontaktoplysninger eller downloade rejsehistorik, opfordrer vi dig til at gøre dette hurtigst muligt.