Det kan du med Rejsekort med Pendler Kombi
      
  
    Check ind og ud på Det Blå Punkt
    Med Rejsekort med Pendler Kombi skal du begynde alle rejser ved at checke ind på en check ind-kortlæser. Skifter du transportmiddel undervejs på rejsen, skal du huske at checke ind igen. Når din rejse slutter, skal du checke ud på en check ud-kortlæser.
    
  
  
    Forny perioder selv
    Du kan selv forny dine perioder på Selvbetjeningen, Rejsekortautomater og salgssteder. 
    
  
  
    Rejser udenfor dit pendlerområde
    Du kan vælge at få et pendlerområde på dit Rejsekort Personligt. Så betaler du en fast pris forud for at rejse frit i  dit valgte pendlerområde. Rejser du udenfor dit pendlerområde, så skal du ikke købe ekstra billetter, du bliver automatisk trukket for den del af rejserne, der er foregået udenfor dit pendlerområde når du checker ud.
    
  
  
    Få tanket op automatisk
    Med en tank-op-aftale er der altid penge på dit Rejsekort til den næste rejse. 
    
  
  
    Få overblik på Selvbetjeningen 
    Se alle dine rejser, priser og rabatter, når du logger ind på Selvbetjeningen. Her kan du også ændre dine kortindstillinger.
    
  
  
    Spær kortet, hvis du mister det
    Du får udbetalt saldoen på det spærrede kort til din NemKonto.