Periodekort

rejsekort Rejsekort med pendlerområde

Med et pendlerområde på rejsekort får du rejsekort og pendlerkort i ét. Vi kalder det rejsekort med pendler kombi.

Du betaler forud for at pendle til en fast pris, i nogle valgte zoner i en fastlagt periode. Men du kan også rejse uden for dit pendlerområde med alle fordelene fra rejsekort.

Du kan bestille et pendlerområde til et rejsekort personligt, du allerede har, eller bestille et nyt rejsekort med et pendlerområde på.

Har du brug for at pendle i nogle bestemte zoner til en fast pris, og vil du samtidig have mulighed for at rejse udenfor dit pendlerområde, skal du bestille et pendlerområde til dit rejsekort. Det kræver, at du har et rejsekort personligt.

Få et pendlerområde på et rejsekort, du allerede har

Log ind på selvbetjeningen, vælg det kort, du vil have et pendlerområde på og klik på 'Periodekort' for at starte bestillingen. Herefter vælger du blandt andet dit pendlerområde og din periodelængde.

Når du har bestilt dit pendlerområde, skal bestillingen overføres til dit rejsekort. Det gør du ved at checke ind eller lægge kortet i en rejsekortautomat. Næste gang du checker ind, indenfor dine pendlerzoner, aktiverer du din pendlerperiode. Vær dog opmærksom på, at der kan gå op til 5 timer på stationer og 24 timer i busser, før bestillingen er overført.

Bestil et nyt rejsekort med pendlerområde på
Du kan altså nemt bestille et pendlerområde til et rejsekort, du allerede har, men du kan også bestille et nyt rejsekort med et pendlerområde på. Kortet fungerer som et helt almindeligt rejsekort på rejser uden for dit pendlerområde.

Når du skal have penge på dit kort, skyldes det, at du skal checke ind og ud med kortet på alle dine rejser. Også indenfor dit pendlerområde.

Ligesom når du rejser med rejsekort udenfor dit pendlerområde, skal du altså altid have en saldo på kortet, der som minimum dækker forudbetalingen for en rejse for din kundetype.  For en voksen er det 25 kr.

Fordi du ved at betale forud allerede rejser til en lavere pris i dit pendlerområde, optjener du ikke mængderabat i de zoner. Det gør du selvfølgelig på rejser udenfor dit pendlerområde, forudsat at du rejser, hvor der er mængderabat.

ændrekort Pendlerkort

Med et pendlerkort betaler du en fast pris forud for at rejse i nogle valgte zoner i en fastlagt periode.

Du kan ikke sætte penge ind på et pendlerkort, men kun forny perioder på det.

Check ind i bus, check aldrig ud
Med et pendlerkort skal du kun checke ind på busrejser. Eller hvis du skal aktivere en ny periode. 

Du behøver ikke at checke ud på dine rejser.

tilføj Få overblik over dit periodekort

Har du et rejsekort med pendlerområde eller et pendlerkort? Og har du brug for at se, hvilke zoner, du har valgt at pendle i? Eller vil du vide, hvornår din periode udløber? 

Så log ind på selvbetjeningen, læg kortet i en rejsekortautomat, læg dit kort i en rejsekortautomat, eller brug appen Rejsekort Status.

forny Fornyelse af perioder

Vil du slippe for selv at gøre det, så opret en fornyelsesaftale, der automatisk fornyer perioden på dit kort. 

Du opretter fornyelsesaftalen på selvbetjeningen. Så skal du bare huske at aktivere en ventende periode, hver gang den foregående er udløbet. Det gør du ved at checke ind. Hvis du skulle ombestemme dig, kan du altid sætte din fornyelsesaftale på pause.

Med en fornyelsesaftale er en periode altid på 30 dage.

Log ind på selvbetjeningen for at forny din periode. Og husk at overføre en ny periode til dit kort. Og at aktivere perioden, når den foregående er udløbet. Det gør du ved at checke ind.
Aktiverer du en periode på en dato, der ligger efter den faste fornyelsesdato, vil perioden alligevel være startet på den faste dato, du har valgt.

Aktiverer du ikke den nye periode, har du ikke gyldig billet.

Du kan vente med at aktivere en ny periode, til du faktisk skal rejse i dit pendlerområde. Så undgår du at betale for dage, hvor du ikke pendler – medmindre du har valgt at forny perioder på en bestemt dato.

Rejser du udenfor dit pendlerområde med et rejsekort med pendlerområde, aktiverer du ikke en ny periode, når du checker ind.

Du kan godt have en periode ventende på dit kort, mens du har en periode i gang. Men du kan først aktivere en ny periode, når den foregående periode er udløbet. 

Er perioden aktiveret, bliver den fratrukket værdien af de dage, der er gået, plus værdien af otte dages rejser. Beløbet bliver udbetalt til din NemKonto.

Det letteste er at bestille tilbagebetaling af en ubrugt periode på selvbetjeningen.

Du kan også ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33 eller lægge vejen forbi udvalgte salgssteder for at få hjælp.

Hvis du vil ombytte dit pendlerkort til et andet gyldighedsområde, inden det udløber, skal du henvende dig på et salgssted, som tilbyder ombytning. husk at dit pendlerkort skal være checket ud i dit gyldighedsområde, inden ombytningen kan ske. 

Se salgssteder her

barn Periodekort til børn

Som voksen skal du selv være oprettet både som bruger og som forælder på selvbetjeningen for at bestille et rejsekort med pendlerområde eller et pendlerkort til dine børn. Du kan sagtens oprette dig uden selv at bestille et kort.  

Se, hvordan du opretter dig som forælder eller værge for at bestille et periodekort til et barn.

Se, hvordan du bestiller et rejsekort til et barn.

Du skal selv have en betalingsaftale for at kunne oprette en tank-op-aftale til dit barn. Aftalen trækker penge til fornyelser på dit betalingskort via betalingsaftalen. Du skal vælge at dele betalingsaftalen med hvert barn, du vil oprette fornyelsesaftaler til. 

Husk, at barnet skal aktivere fornyelsesaftalen ved at checke ind med sit kort. Og aktivere nye perioder ved at checke ind, hver gang en periode er udløbet.

Se, hvordan du opretter dig som forælder eller værge for at bestille en fornyelsesaftale til et barn
.

spær Mistet periodekort

Vil du have et andet kort, kan du bestille et erstatningskort magen til det, du havde: gyldigt i de samme zoner og med en fornyelsesaftale, hvis du havde sådan en. Samtidig får du overført ubrugte dage fra perioden på det mistede kort.

Spær det mistede kort og bestil erstatningskortet samtidig ved at logge ind på selvbetjeningen.

Du kan også ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33. Vil du bestille et erstatningskort, skal du ringe indenfor åbningstiden, som er hverdage kl. 8-18 og lørdag kl. 10-15.

Har du brug for hjælp?

Kontakt os