Gå til hovedindhold

Basiskort - alternativet til Rejsekort-appen

Hvorfor Basiskort?
Det fysiske Rejsekort, som du kender, lukker i maj 2026. Mange rejsende vælger derfor allerede nu at downloade enten Rejsekort-appen for at slippe for plastikkort og optankning eller Rejsebillet-appen til billetkøb, pendlerkort og Ungdomskort.

Men det skal altid være muligt for rejsende i Danmark at købe billet til den kollektive transport.

Hvem er Basiskort til?

Basiskortet er et alternativ til dig, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at bruge en app, når du rejser.

Har du ikke en smartphone, er du utryg ved digitale medier eller ønsker du ganske enkelt 100% anonymitet, vil du i løbet af 2026 kunne vælge det nye fysiske kort: Basiskort.

I 2026 lancerer vi nemlig en ny type kort og de nye Checkpunkter, de gule skærmlæsere, til at checke ind og ud i busser og på stationer.

Vi afprøver alle Checkpunkter
Du vil allerede nu kunne opleve de nye gule Checkpunkter i udvalgte Midttrafik- og Moviabusser og på enkelte tog- og metrostationer. Men de er ikke taget i brug endnu. Først i starten af 2026 vil de gule Checkpunkter og det nye Basiskort være klar til brug i hele landet.

Få svar på dine spørgsmål om Basiskort
Herunder kan du læse og få svar på spørgsmål om Basiskort, hvordan du bruger det i den offentlige transport, priser og hvem der kan rejse med kortet.

I løbet af første del af 2026 bliver Basiskortet en mulighed for alle i Danmark, der ikke har mulighed for eller ønsker at rejse med apps.
  • Med Basiskort skal du checke ind, hver gang du står på, og checke ud, hver gang du står af. Det gælder også ved skift undervejs, selv hvis turen fortsætter med samme type transportmiddel.

  • Der er kun én slags Checkpunkt. De nye gule Checkpunkter skal du nemlig bruge til både at checke ind og checke ud på.

  • Basiskort skal ikke tankes op. I stedet bliver dine betalinger samlet og trukket én gang dagligt fra det betalingskort, du skal knytte til dit Basiskort. Prisen vises derfor heller ikke længere på kortlæseren. Du vil dagligt få en kvittering på e-mail, og du kan også altid få overblik over dine rejser og betalinger på Selvbetjeningen (mit.rejsekort.dk).

Det fysiske Rejsekort lukker i maj 2026. Det skal dog være muligt for alle at rejse med kollektiv transport og betale for rejsen. Derfor har vi udviklet Basiskort som et alternativ til dig, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at bruge apps til at rejse med.
Prisen for dine rejser med Basiskort vil være den samme som med Rejsekort. Det bliver også muligt at opnå mængderabat for dig, der rejser i Vestdanmark.

Det vil sige, at du med kundetype Handicap og som Pensionist, både under og over 67 år, rejser automatisk til en lavere pris.

Basiskort er til dig, der måske ikke har en smartphone, måske er utryg ved digitale medier eller måske ganske enkelt ønsker 100% anonymitetKort sagt: Basiskortet er for dig, der enten ikke har mulighed for eller ikke ønsker at bruge en app, når du rejser. 

Med Basiskort kan du rejse med bus, tog, metro og letbane i hele Danmark, dog undtagen Bornholm. 

Sådan får du Basiskort Anonym 

Hvis du vil rejse helt anonymt med Basiskortet, kan du med kontanter købe et fysisk kort i udvalgte 7-Eleven butikker og på udvalgte salgssteder. Du kan herefter tanke kortet op med kontanter, når der er behov for det, i udvalgte 7-Eleven butikker og på udvalgte salgssteder. 

 

Disse korttyper kommer på Basiskort i 2026 

Personligt Basiskort
Her bliver det muligt at rejse med kundetyperne: Barn, Ung, Voksen, Pensionist (over og under 67 år), Handicap

Anonymt Basiskort:
Her bliver det muligt at rejse med kundetyperne:
Barn og Voksen

Herudover kommer følgende korttyper:

- Erhverv 
- Pendler Kombi 
- Skole- og Ungdomskort 

Nej, de nye Checkpunter er kun til Basiskort. Vi har sat dem op allerede nu for at teste dem og for at sikre, at vi når at få dem alle installeret i tide.

I perioden oktober til og med december 2025, vil du i de gule bybusser i Aarhus, i udvalgte busser i København og på enkelte tog- og metrostationer, kunne se vores testdeltagere checke ind og ud på de gule skærmlæsere før alle andre. De er med til at sikre, at systemet fungerer og er gennemtestet, inden vi lancerer Basiskort i hele landet.