Gå til hovedindhold

Få udbetalt dine penge på dit Rejsekort Anonymt

Udbetaling af restsaldo og restkortpris ved lukning af det fysiske Rejsekort Anonymt 

 

Få dine penge udbetalt før den 29. maj 2026:

For at lukke dit Rejsekort Anonymt før den 29. maj 2026, kan du enten:  

  • Besøge et salgssted og bede dem lukke dit kort. Du får de eventuelle penge fra kortet retur til dit betalingskort med det samme.  
  • Ønsker du at bevare din anonymitet, kan du få pengene udbetalt kontant med det samme.  Vær dog opmærksom på, at salgssteder kan have begrænset kassebeholdning, hvis du ønsker kontant udbetaling.  

Hvis du lukker kortet før den 29. maj 2026, får du ikke den eventuelle restkortpris retur.  

Du kan finde en oversigt over alle salgssteder på www.rejsekort.dk/salgssteder  

Eller:  

  • Udfylde webformularen, du finder længere nede på denne side fra den 27. februar 2026 . Du skal være opmærksom på, at selvom du udfylder formularen før den 29. maj 2026, får du først de eventuelle penge på kortet samt den eventuelle restkortpris, retur efter den 14. juni 2026.  

Bemærk: Du mister din anonymitet, da Rejsekort & Rejseplan A/S opbevarer dine oplysninger indtil udbetalingen.  

Har du købt dit fysiske Rejsekort Anonymt senest den 14. december 2024, kan du få din forholdsmæssige restkortpris udbetalt. Restkortprisen vil altid være lavere end de 80 kroner, du gav for kortet, da du købte det.  

Har du mistet dit Rejsekort Anonymt, kan du desværre ikke lukke det og dine penge er gået tabt.  

Få dine penge udbetalt efter den 29. maj 2026:

Fra den 29. maj 2026 er der følgende muligheder for at få udbetalt dine penge og restkortpris: 

 

I perioden den 29. til den 31. maj 2026: 

  • Du vil fortsat kunne henvende dig i et salgssted for at få udbetalt dine penge. Se oversigt over salgssteder længere nede på denne side. Du vil ikke få udbetalt din restkortpris. 
  • Vær dog opmærksom på, at salgssteder kan have begrænset kassebeholdning, hvis du ønsker kontant udbetaling.  
  • Du kan udfylde webformularen, du finder længere nede på denne side. Så sørger vi for at tilbagebetale til din oplyste konto, når vi har opgjort dit tilgodehavende.  
  • Bemærk: Du mister din anonymitet, da Rejsekort & Rejseplan A/S opbevarer dine oplysninger indtil udbetalingen. Du får dine penge og restkortpris udbetalt efter den 15. juni 2026. 

 

I perioden den 1. til den 14. juni 2026: 

  • Du kan henvende dig i et af de 5 nedenstående butikker for at få udbetalt dine penge. Du vil ikke få udbetalt din restkortpris. Du kan henvende dig følgende steder:  
  • DSB: Aarhus H st., Odense st., Københavns Hovedbanegård (KH)  
  • NT: Aalborg Busterminal  
  • Fynbus: Odense Banegårdscenter (OBC Nord Pl. H)  
  • Vær opmærksom på, at salgssteder kan have begrænset kassebeholdning, hvis du ønsker kontant udbetaling.  
  • Du kan udfylde webformularen, du finder længere nede på denne side. Så sørger vi for at tilbagebetale til din oplyste konto, når vi har opgjort dit tilgodehavende.  
  • Bemærk: Du mister din anonymitet, da Rejsekort & Rejseplan A/S opbevarer dine oplysninger indtil udbetalingen. Du får dine penge og restkortpris udbetalt efter den 15. juni 2026. 

 

I perioden den 15. juni 2026 til den 28. maj 2027: 

  • Du kan henvende dig i et af de 5 nedenstående butikker for at få dine penge og restkortpris udbetalt. Du kan henvende dig følgende steder:  
  • DSB: Aarhus H st., Odense st., Københavns Hovedbanegård (KH)  
  • NT: Aalborg Busterminal  
  • Fynbus: Odense Banegårdscenter (OBC Nord Pl. H)  
  • Vær opmærksom på at salgssteder kan have begrænset kassebeholdning, hvis du ønsker kontant udbetaling.   
  • Du kan udfylde webformularen, du finder længere nede på denne side. Så sørger vi for at tilbagebetale til din oplyste konto, når vi har opgjort dit tilgodehavende.  
  • Bemærk: Du mister din anonymitet, da Rejsekort & Rejseplan A/S opbevarer dine oplysninger indtil udbetalingen. Du får dine penge og restkortpris udbetalt. 

Du kan senest få udbetalt dine penge den 28. maj 2027. Herefter bliver dit kort automatisk lukket, og det vil ikke længere være muligt at få udbetalt dine penge eller restkortpris.  

Restkortpris

Du kan under visse betingelser få udbetalt den resterende kortpris. Restkortprisen er den værdi, som kortet repræsenterer i forhold til, hvornår du har købt det.  

Når Rejsekortsystemet lukker den 29. maj 2026, lukker dit Rejsekort samtidig, og du kan under nedenstående betingelser få udbetalt den resterende kortpris efter den 28. maj 2026.   

 

Betingelser for udbetaling af restkortpris: 
• Du betalte 80 kroner, da du købte kortet.  
• Kortet er gyldigt i 5 år.  
• Når det fysiske Rejsekort lukker den 29. maj 2026, kan der være noget gyldighed tilbage på kortet, som du ikke kan bruge.  
• Hvis kortet er købt senest 14. december 2024, får du en del af kortprisen tilbage, svarende til den resterende gyldighed efter lukningen.  
• Da kortet allerede har været i brug, vil du få mindre end de 80 kroner tilbage.  

Det endelige beløb for restkortprisen får du først oplyst, når tilbagebetalingen sker efter maj 2026.  

Restkortprisen vil altid være mindre end det, du har givet for kortet.  

Læs de til enhver tid gældende kortbestemmelser for nærmere info her.

 

Udfyld webformular

Udfyld webformular her for at sikre at du får udbetalt dine penge og eventuelt resterende kortpris. Vær opmærksom på at du opgiver din anonymitet ved at udfylde og indsende formularen til Rejsekort & Rejseplan A/S.
Webformularen kan udfyldes her fra d. 27 februar 2026.

Find salgssted

Vil du bevare din anonymitet kan du besøge et salgssted og få udbetalt dine penge kontant.
Find salgssted Arrow