Gå til hovedindhold
Basiskort til erhverv

Basiskort til erhverv

Det fysiske Rejsekort lukkes trinvis ned.
Det er ikke længere muligt, at checke ind og ud i busser, lokaltog og letbaner i Jylland og på Fyn.
Den 29. juni er sidste check ind på Sjælland, Lolland, Falster og Møn og i DSB og GoCollective tog.

I har modtaget jeres Basiskort til erhverv og kan nu tage det i brug.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål om Basiskort til erhverv nederst på denne side.

Information til dig, der er kontaktperson

Vi har udskiftet det fysiske Rejsekort Erhverv med det nye fysiske Basiskort til erhverv. De nye gule Checkpunkter er allerede nu klar på perroner og i busser. I har modtaget jeres Basiskort til erhverv og kan derfor nu tage dem i brug. 

Har I ikke modtaget jeres Basiskort til erhverv, så kontakt os på 70113333 og vælg #5 for erhverv. Vær opmærksom på, at der kan være lang ventetid lige nu.

Jeres virksomheds rammeaftale fortsætter, som den er nu. Eneste ændring er nye fysiske kort og kortbestemmelser.

Udskiftning af de eksisterende kort

Udskiftning af de eksisterende kort er nu foretaget og uden beregning for virksomheden. De nye Basiskort til erhverv er sendt med posten til virksomhedens adresse, som I har oplyst i jeres rammeaftale.

Har I ikke modtaget jeres Basiskort til erhverv, så kontakt os på 70113333 og vælg #5 for erhverv. Vær opmærksom på, at der kan være lang ventetid lige nu.

Udstedelse af nye Rejsekort Erhverv stoppede i maj 2026

I maj 2026 stoppede udstedelsen af nye Rejsekort Erhverv. Fremover erstattes derfor heller ikke udløbne eller bortkomne Rejsekort Erhverv. 

For nye rammeaftaler, vil leveringen af de nye Basiskort til erhverv ske så hurtigt som muligt og inden Rejsekort Erhverv lukker endeligt.

Sådan ansøger du om Basiskort til erhverv

Vær opmærksom på, at der i øjeblikket er forlænget sagsbehandling på ansøgning om rammeaftale for Basiskort til erhverv.
Så snart I har sendt bestillingen, vil I modtage en kvittering.
I vil blive kontaktet på mail inden for 3 uger efter modtagelsen af jeres ansøgning.

Ansøg om rammeaftale for Basiskort til erhverv her:
Ansøg om Basiskort til erhverv Arrow

Få svar på dine spørgsmål om Basiskort

Herunder kan du læse og få svar på spørgsmål om Basiskort til Erhverv.

Vil du vide mere om Basiskortet generelt, så kan du trykke på knappen herunder.
Læs mere Arrow

Spørgsmål til Basiskort til erhverv

Det fysiske Rejsekort Erhverv lukker fra maj 2026. Indtil det lukker kan I rejse med jeres nuværende Rejsekort Erhverv. Har I modtaget jeres Basiskort til erhverv, kan I rejse med dem med det samme.

Jeres Basiskort til erhverv er sendt til den adresse, I har oplyst i jeres rammeaftale. 

Har I ikke modtaget jeres Basiskort til erhverv, så kontakt os på 70113333 og vælg #5 for erhverv. Vær opmærksom på, at der kan være lang ventetid lige nu.

Der er enkelte forskelle mellem Rejsekort Erhverv og Basiskort til erhverv, som er gode at kende:

  • Det er ikke muligt at tilføje DSB 1’ til Basiskort til erhverv
  • Der står ikke kundetype barn eller en voksen på Basiskortet. Kortet har et kortnummer, så I kan se af kvitteringen og følgebrevet, om det er henholdsvis til barn eller voksen. Skriv evt. på kortet, hvilken kundetype, det tilhører, hvis I har kort til både børn og voksne.
  • Når man rejser med Basiskort generelt, skal man checke ind hver gang man står på og checke ud hver gang man står af. Det kan I læse mere om på siden | rejsekort.dk.

Den månedlige oversigt vil, som i dag, blive sendt til den e-mailadresse til modtagelse af månedlig historik, som I har oplyst i jeres rammeaftale. 

Det vil fortsat være muligt at betale med faktura, ligesom det stadig vil være muligt at blive faktureret via EAN-nummer eller betalingsservice.

Fakturering vil ske månedligt med opsamling af alle foretagne rejser den forgangne måned. 

 

I er altid velkomne til at kontakte Rejsekort Kundecenter på 70113333, hvis I har spørgsmål til brugen af Basiskort til erhverv eller til jeres rammeaftale. Tast #5 for at tale med en erhvervskundemedarbejder.