Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu
Vær opmærksom på, at der florerer svindel LÆS MERE Ikon titel

Spar 20% på rejser udenfor myldretiden

26. jul 2019 kl. 13:28

Med Rejsekort får du de rabatter, du skal have, helt automatisk. Du får blandt andet 20% rabat på rejser, der starter udenfor myldretiden.

 

Måske har du bemærket, at din rejse koster noget mindre, hvis du rejser tidligt om morgenen, om aftenen eller i weekenden? Det skyldes den tidsrabat, du får med Rejsekort. 

Tidsrabatten får du på rejser indenfor et regionalt takstområde. Det vil sige på Sjælland (inkl. Lolland, Falster og Møn), på Fyn eller i Nord-, Midt- eller Syd- og Sønderjylland.

Tidsrabat for alle

Uanset hvilken kundetype, du rejser som, får du tidsrabat på de fleste rejser. Du kan se hvor du får tidsrabat i vores prisblad.

  • Mandag-fredag klokken 11-13 og 18-07.
  • Lørdag, søndag og helligdage.

Du skal checke ind indenfor de nævnte rabatperioder for at få tidsrabatten. Den bliver automatisk trukket fra din rejses pris, når du checker ud. 

Se, om du får tidsrabat

Slår du en rejse indenfor rabatperioderne op på Rejseplanen, bliver tidsrabatten regnet med i din pris med Rejsekort, hvis du skal rejse indenfor rabatperioderne.

Du kan altid tjekke, om du har fået tidsrabat på en rejse, ved at logge ind på Selvbetjeningen, vælge ’Mine rejser’ og klikke på '+' for at se detaljerne om rejsen.

Læs mere om tidsrabat her

Særlig tidsrabat for Ung og Pensionist

I Jylland og på Fyn får 'Ung' og 'Pensionist' også 20% rabat på rejser med tog mellem takstområder.

Tidsrabatten for 'Ung' og 'Pensionist' gælder i næsten samme tidsrum som den almindelige tidsrabat:

  • Mandag-fredag klokken 11-13 og 18-07.
  • Lørdag hele dagen.
  • Søndag og helligdage.

Læs mere om tidsrabat for Ung og Pensionist her