Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu
Tre fakta om lokationsdeling på Rejsekort som app LÆS MERE

Rejsekort A/S gennemfører en opdatering af rejsekortsystemet i weekenden 27.-28. september 2014.

19. sep 2014 kl. 14:00
Rejsekort A/S gennemfører i weekenden 27.–28. september en opdatering af Rejsekortsystemet. Opdateringen betyder, at selvbetjeningsdelen af rejsekort.dk bliver lukket fredag den 26. september kl. 16:00, og først åbner igen søndag den 28. september kl. 20:00.
Under lukningen vil kunderne hverken kunne tanke deres Rejsekort op eller bruge andre dele af online selvbetjeningen. Derudover vil rejsekortudstyr på stationer i hele landet være ud af drift i perioder af 10-15 minutter ad gangen. Rejsekort med en tank-op-aftale vil ikke blive berørt af opdateringen.

Derfor anbefaler Rejsekort A/S og trafikvirksomhederne bag Rejsekort, at kunderne tanker deres Rejsekort op i god tid inden weekendens rejser med bus, tog og metro.

– Rejsekort A/S og trafikvirksomhederne har informeret kunderne om virkningerne af opdateringen, og fordi det typisk er tank-op, som kunderne bruger selvbetjeningen til i løbet af weekenden, kan de altså nemt gardere sig ved at tanke op i god tid inden weekenden. Vi anbefaler at gøre det senest torsdag 25. kl. 16:00, siger Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S.

Opdateringen betyder blandt andet, at det fremover bliver muligt at få adgang til selvbetjeningen på rejsekort.dk med NemID.

Om Rejsekort
Rejsekort er et elektronisk billetsystem baseret på et chipkort, der kan bruges i bus, tog og metro. Rejsekort samler landets forskellige trafikselskaber og takstområder i ét fælles system, der gør det nemmere at bruge kollektiv trafik.

Rejsekort A/S, der administrerer Rejsekort, har siden omsat for over 2,5 mia. kr. på rejsekortrejser og enkeltbilletter solgt via rejsekortsystemet. Der er solgt flere end 900.000 Rejsekort i brug og foretaget over 73 mio. rejser på Rejsekort, siden systemet blev taget i brug”.