Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Klagevejledning

Klager skal i første omgang rettes til Rejsekort Kundecenter via kontaktformularen. Hvis kunden er uenig i Rejsekort Kundecenters afgørelse af en sag, kan der klages til en af instanserne nedenfor. Rette klageinstans afhænger af, hvad klagen vedrører.

→ Gå til kontaktformular.

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro

Klager der vedrører fejlbehæftet udstyr, opkrævning af kontrolafgift, rejsekorts funktionalitet, manglende check-ind og -ud eller aktivering, optagelse i kunderegisteret m.v. kan indgives til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro via et klageskema, der findes på www.abtm.dk

EU-Kommissionens online klageportal

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis klageren er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her. Ved indgivelse af en klage skal klageren angive e-mail adressen administration@rejsekort.dk.

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden behandler klager over Rejsekort & Rejseplan A/S' generelle vilkår samt markedsføring og reklamer (Markedsføringsloven).

Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle klager over fx manglende overholdelse af oplysningskrav, tredjemands misbrug af kort, god skik m.v. i henhold til lov om betalinger.

Datatilsynet

Klager over Rejsekort & Rejseplan A/S’ behandling (registrering, videregivelse etc.) af dine personoplysninger, herunder i forbindelse med spærring af et rejsekort, behandles af Datatilsynet.

Spørgsmål og tvister om fortolkning af kortbestemmelserne er underlagt dansk ret.

DSB’s Kundeambassadør

Hvis du har modtaget et skriftligt svar vedr. rejse med DSB, og du ikke er tilfreds med afgørelsen, kan du henvende dig til DSBs kundeambassadør.

→ Læs mere om henvendelse til DSB's kundeambassadør.