Brug af cookies på Rejsekort.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Når du fortsætter med at bruge rejsekort.dk, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om brugen af cookies her.

Takstområder og takstsæt

Hvad er takstområder?
Der er otte trafikselskaber i Danmark. Takstområder er selskabernes måde at opdele landet og de forskellige landsdele på, så rejser kan prissættes. 

Opdelingen i takstområder betyder, at der er flere forskellige måder at betragte og prissætte en rejse på: 

  • Du kan rejse inden for et trafikselskabs område (regionalt på Fyn, i Jylland og på Sjælland)
  • Du kan rejse mellem trafikselskabers områder uden at krydse Storebælt (fx Fyn-Jylland eller Nordjylland-Midtjylland)
  • Du kan rejse over Storebælt (nationalt).

Hvad er zoner og takstsæt?
Zoner er en måde at inddele alle egne af landet på, så der opstår en sammenhæng mellem en rejses geografiske udstrækning (start- og slutpunkt), rejsens pris og varighed. I den kollektive trafik kaldes rejsepriserne takster, og det sæt af takster, der gælder inden for et bestemt geografisk område, kaldes et takstsæt. Der gælder specifikke takstsæt regionalt og nationalt. Når du slår en rejse op på prisberegneren, kan du altid se det takstsæt, prisen bliver beregnet efter. 
Med rejsekort betaler du som udgangspunkt for antallet af zoner i lige linje fra de(t) sted(er), du checker ind til det sted, du checker ud. Se zonepriser for de forskellige kundetyper i de forskellige områder her

Nationale takstsæt
Takstområder–Takstsæt:
1) Danmark
(over Storebælt)
2) Sjælland
(Øst for Storebælt)
3) Jylland og Fyn
(Vest for Storebælt)
Regionale takstsæt
Takstområder–Takstsæt:
1) Sjælland

2) Fyn

3) Nordjylland

4) Midtjylland

5) Sydjylland






Hjalp denne side dig?