Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Konto og opsætning

I første version af Rejsekort som app vil det kun være muligt at rejse for kundetype 'Voksen'. Du skal derfor være 18 år eller derover. Derudover skal du have MobilePay. I starten er der plads til 20.000 rejsende, men inden længe åbnes for mange flere.

Senere på året vil kunder, der er 67 år eller derover kunne bruge appen og få pensionistrabat. I løbet af de kommende år vil der blive tilføjet mange flere funktioner til appen.

I løbet af 2025 vil børn og kunder, der er visiteret til rabat, kunne checke ind med Rejsekort som app.

I 2025 bliver det også muligt at checke medrejsende, cykler og hunde ind.

Du kan ikke knytte dit Rejsekort som kort til Rejsekort som app. Du vil derfor hverken kunne overføre din periodekort eller e-pung fra dit Rejsekort som kort til Rejsekort som app. 

Krav til styresystem

iPhone: Du skal have en iPhone med iOS 15 (eller nyere).

Android: Du skal have en smartphone med 8.0 (eller nyere).

SIM-kort: Du skal have et fungerende SIM-kort, der tillader mobildata (Rejsekort som app bruger ca. 1 MB i timen).

Batteri: Din telefon skal have tilstrækkeligt batteri til hele rejsen.

Betaling: Du skal have et gyldigt betalingsmiddel, som du skal tilføje i appen.I første version af appen skal det være MobilePay.

Tilladelser: Du skal give appen de nødvendige tilladelser til bl.a. deling af lokalitetsdata.

Placering:
Rejsekort som app skal have adgang til dine lokalitetsdata for at kunne registrere din rejse korrekt. Vi registrerer alene din lokation fra du åbner Rejsekort som app, under din rejse og indtil kort efter du er checket ud. Du kan læse mere om deling af lokalitetsdata under spørgsmålet "Hvorfor skal jeg dele min lokation?"

Har du en iPhone, skal du indstille til "Tillad altid". Når du opretter din profil i Rejsekort som app, vil din iPhone først foreslå "Tillad, mens du bruger appen". Umiddelbart efter kan du vælge "Tillad altid".

Hvis du har en Android-telefon, skal du under Placering vælge ”Tillad mens appen bruges”.

Hvis du slår lokalitetsdata fra under din rejse, er din billet ikke længere gyldig, og det kan resultere i en kontrolafgift.
 
Bevægelse:
Indstil til "Slået til", hvis du vil have den fulde brugeroplevelse, Hvis du giver appen adgang til din telefons bevægelsessensorer, kan appen minde dig om at checke ud, når du har nået din destination.
 
Har du en iPhone, skal du tillade brug af din bevægelses- og fitnessaktivitet.

Har du en Android-telefon, skal du tillade Fysisk aktivitet.

Ved brug af bevægelsesdata kan appen se, om du er i bevægelse, er gående, er på vej væk fra et transportmiddel og kan skelne mellem transportmidler. Der er større chance for, at appen beregner den rigtige rejse, hvis du har givet appen adgang til dine bevægelsesdata. Bevægelsesdata er en forudsætning for smart check ud.
 
Notifikationer:
Indstil til "Slået til", hvis du vil have den fulde brugeroplevelse. Med notifikationer kan appen sende dig påmindelser om check ud samt en prisoversigt over din rejse.
 
Opdatering af app i baggrunden:
Indstil til "Slået til", så Rejsekort som app kan fortsætte med at spore din placering, hvis din telefon genstartes.
 
Mobildata:
Indstil til "Slået til", så din mobiltelefon kan kommunikere med Rejsekort som app under rejsen for at garantere en gyldig billet.
 
WIFI og Bluetooth:
Vi anbefaler, at du aktiverer disse for at forbedre nøjagtigheden af dine positionsdata.

I første version bliver Rejsekort som app gjort trinvist tilgængelig for 20.000 brugere på tværs af Danmark. Det vil være muligt at rejse med appen, hvis du rejser som kundetype Voksen og er over 18 år.

Vi ønsker at sikre, at appen fortsat fungerer godt med rigtige brugere, inden vi gør løsningen tilgængelig for flere end de første 20.000 rejsende. På sigt vil vi tilføje flere funktioner, såsom forskellige kundetyper, flere rejsende og andre muligheder.

Du kan deaktivere din konto i Rejsekort som app under Indstillinger. Det gør du ved at åbne Rejsekort som app, gå ind i indstillinger, scrolle ned i bunden og vælge: Deaktiver konto. Du skal herefter bekræfte, at du vil deaktivere ved at skrive DEAKTIVER.
 
Vi opbevarer vi dine rejsedata i 36 måneder fra registreringen af oplysningerne. Herefter anonymiseres dine rejsedata og kan ikke længere knyttes til dig. Du kan læse vores privatlivspolitik her:

Privatlivspolitik

Som passager i offentlig transport har du ret til at gøre indsigelse i op til 36 måneder efter rejsen. 
For at kunne behandle eventuelle indsigelser opbevarer vi dine rejsedata i 36 måneder fra registreringsdatoen, og i denne periode vil din konto blive deaktiveret i stedet for at blive slettet.
Hvis du har deaktiveret din profil i Rejsekort som app, kan du oprette din konto igen ved at benytte den samme mailadresse og telefonnummer, når du opretter en konto på ny. På den måde får du adgang til dine data igen.

Ifølge vores privatlivspolitik opbevarer vi dine rejsedata i 36 måneder fra registreringen af oplysningerne. Du kan læse vores privatlivspolitik her: 

Privatlivspolitik

Nej. Du skal kun bruge appen. Selvbetjeningen giver kun adgang til oplysninger fra Rejsekort som kort.
Rejsekort som app understøtter dansk og engelsk i appen. Rejsekort som app vælger sprog ud fra, hvad sproget i din telefon er sat op til. Så hvis du vil skifte sprog fra engelsk til dansk, skal du vælge det i din telefons indstillinger.
Du kan stadig bruge Rejsekort som kort, som du hele tiden har gjort.

Vi ved, at der er kunder, som af forskellige årsager ikke ønsker eller har mulighed for at bruge en app, og til dem er vi i fuld gang med at udvikle en alternativ løsning. Der vil komme en løsning med kort og en form for udstyr, som det kendes fra det nuværende Rejsekort.

Det fysiske Rejsekort bliver ikke udfaset, før alternativet er på plads til dig, som ikke kan anvende appen.

Du får besked i god tid inden, at der sker en forandring med det fysiske Rejsekort.

For at bruge Rejsekort som app skal man være registreret med sine personoplysninger. Derfor er det ikke muligt at rejse anonymt med Rejsekort som app.
 
Behold derfor i første omgang dit Rejsekort Anonymt. Der vil være en længere overgangsperiode, hvor det stadig er muligt at benytte Rejsekort som kort. Senere kommer en ny løsning med fysisk udstyr og kort til de kunder, der enten ikke vil eller kan bruge Rejsekort som app, og du vil kunne skifte over til denne.

Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33. Alle hverdage kl. 8-16.

Kontakt kundecenter