Brug af cookies på Rejsekort.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Når du fortsætter med at bruge rejsekort.dk, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om brugen af cookies her.

Ungdomskort

Ungdomskort – rejs frit mellem dit hjem og dit uddannelsessted

Hvad er et elektronisk Ungdomskort?

Med et elektronisk Ungdomskort kan du rejse frit mellem dit hjem og dit uddannelsessted. Ligger dit uddannelsessted i et andet takstområde, end det du bor i, kan du allerede nu bestille dit Ungdomskort på Ungdomskort.dk. Er dit hjem og dit uddannelsessted i samme takstområde, så klik på kortet og se, om du kan få et elektronisk Ungdomskort, der hvor du rejser.

Sådan bestiller du dit Ungdomskort

Første gang du bestiller et Ungdomskort, gør du det via Ungdomskort.dk:

  • Hvis du går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, skal du søge om at blive godkendt via Trin 1.
  • Er du mellem 16-19 år og ikke under uddannelse, kan du gå direkte videre til Trin 2: MitUngdomskort.dk og søge på baggrund af din alder.
  • Når du har bestilt dit Ungdomskort, skal du regne med op til 10 hverdages leveringstid.
Læs mere om fordelene ved et Ungdomskort på Ungdomskort.dk

Sådan fornyer du perioden på dit Ungdomskort

Slip for besværet eller gør det selv...
Fornyelsesaftale – slip for besværet:
Vil du slippe for løbende at skulle forny dine perioder, kan du få en fornyelsesaftale, der gør det for dig helt automatisk, hver gang en igangværende periode udløber:

  • Du kan bestille en periode på mellem 30-123 dage.
  • Du aktiverer en ny/ventende periode ved at checke ind i bus eller tog i dit gyldighedsområde.
  • Du skal være fyldt 18 år og have Dankort for at oprette en fornyelsesaftale.
  • Børn under 18 kan enten forny perioder manuelt eller få en voksen (forælder/værge) til at dele sin betalingsaftale via selvbetjeningen på rejsekort.dk.


Manuel fornyelse – gør det selv:
Du kan løbende forny perioden på dit Ungdomskort på MitUngdomskort.dk.

  • Du kan bestille en fornyelse, inden en igangværende periode udløber og vælge en periode mellem 30-123 dage.
  • Du skal bestille fornyelsen senest 10 dage før, den nye periode skal begynde.
  • Du kan aktivere en ny/bestilt periode efter 5 timer på stationer og efter op til 24 timer i busser.
  • Du aktiverer en ny/bestilt periode ved at checke ind i bus eller tog i dit gyldighedsområde.

Ungdomskort på Sjælland og Lolland-Falster

Du kan endnu ikke bestille et elektronisk Ungdomskort. Gå ind på Ungdomskort.dk og læs om hvordan du bestiller en anden form for Ungdomskort, fx til mobilen.

Ungdomskort på Fyn

Du bestiller dit elektroniske Ungdomskort på Ungdomskort.dk.

Sådan bruger du Ungdomskort på Fyn: I bussen skal du altid checke ind men ikke ud. I toget skal du hverken checke ind eller ud – medmindre du skal forny en bestilt/ventende periode.

Ungdomskort i Nordjylland

Du kan endnu ikke bestille et elektronisk Ungdomskort. Gå ind på Ungdomskort.dk og læs om hvordan du bestiller en anden form for Ungdomskort, fx til mobilen.

Ungdomskort i Midtjylland

Du kan endnu ikke bestille et elektronisk Ungdomskort. Gå ind på Ungdomskort.dk og læs om hvordan du bestiller en anden form for Ungdomskort, fx til mobilen.

Ungdomskort i Syd- og Sønderjylland

Du bestiller dit elektroniske Ungdomskort på Ungdomskort.dk

Sådan bruger du Ungdomskort i Syd- og Sønderjylland: I bussen skal du altid checke både ind og ud. I toget skal du hverken checke ind eller ud – medmindre du skal forny en bestilt/ventende periode.