Brug af cookies på Rejsekort.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Når du fortsætter med at bruge rejsekort.dk, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om brugen af cookies her.

Rejsekort nummer 1 million udstedt

13. nov. 2014 kl. 12:39
Siden udrulning af rejsekort for alvor blev skudt i gang i Vest- og Sydsjælland tilbage i 2011, er der nu solgt mere end en million rejsekort. Lisa Petersen købte rejsekort nummer en million, da hun bestilte sit rejsekort på rejsekort.dk.
Rejsekort er kommet for at blive og er efterhånden mange danskeres foretrukne billet til bus, tog og Metro. Kundeundersøgelser viser, at over 60 pct. af rejsekortkunderne nu udelukkende bruger rejsekort til rejser med bus, tog og metro.

Selvbetjening og automatisk tank-op er populært
Fire ud af fem kunder bestiller deres rejsekort på selvbetjeningen på rejsekort.dk. Hele 82 pct. af kunderne vælger et rejsekort personligt, mens 52 pct. af kunderne vælger at få en tank-op-aftale på deres rejsekort. Tank-op-aftalen betyder, at man er fri for at tanke sit rejsekort op med penge løbende. Det sker helt automatisk via ens dankort, når saldoen på rejsekort rammer et aftalt minimum, fx 50 kr. På den måde er man altid rejseklar.

Lisa Petersen, som jævnligt rejser med bus, tog og Metro, valgte også en tank-op-aftale for at slippe for at tanke penge på sit rejsekort. For hende skal rejsekort afløse det klippekort, hun plejede at bruge til sine rejser rundt om i Hovedstaden:

Bruger nr en mio – Jeg synes, at tiden var kommet til at gå over på rejsekort nu, hvor klippekortet fra februar måned næste år bliver fortid i hovedstadsområdet. Det var nemt at gå ind på selvbetjeningen og bestille kortet, og tre dage efter bestillingen lå mit rejsekort i posten, fortæller Lisa Petersen. Bjørn Wahlsten, administrerende direktør i Rejsekort A/S, er godt tilfreds med, at der nu er solgt over en million rejsekort. Efter en del modvind er rejsekort nu definitivt på vej som den nye billet til kollektiv trafik, og med tilslutningen fra Fynbus vil rejsekort fra 2015/16 kunne bruges over hele landet.

Om rejsekort
Rejsekort er et billetsystem baseret på et chipkort, der kan bruges i bus, tog og metro. Rejsekort samler landets forskellige trafikselskaber, takstområder, billetsystemer og rabatordninger i ét fælles system, der gør det nemmere at bruge kollektiv trafik. Rejsekort A/S, der administrerer rejsekort, har i 2014 omsat for over en 1,3 mia. kr., og der var pr. novem-ber 2014 solgt over 1.000.000 rejsekort i Danmark. Der er foretaget 84 mio. rejser på rejsekort, siden sy-stemet blev taget i brug i 2011, hvoraf halvdelen, 42 mio. rejser, er gennemført de første 10 måneder i 2014. Se endvidere Rejsekort Kundeanalyse fra september 2014, gennemført af Nordjylland Trafikselskab på her.

Bruger nr en mio

Kontakt:

Adm. Direktør Bjørn Lindegård Wahlsten E-mail Telefon: Mobiltelefon:
  • Handlingsplan 2019 forsat fokus på bedre kundeoplevelser med rejsekort og med den nye rejsekort.dk også fokus på øget selvbetjening.

  • Ny undersøgelse af borgernes tilfredshed med rejsekort viser, at Rejsekorts popularitet stiger støt. Mere end fire ud af fem rejsekortkunder mener, at rejsekort er en god ide, og tre ud af fire synes, at rejsekort gør det lettere at være kunde i den kollektive transport.

  • Rejsekorts handlingsplan for 2018 er på plads, og den afspejler, at danskerne har vænnet sig til at bruge den elektroniske billet. Det kommende år sættes derfor fokus på at udvide eksisterende tilbud, så end-nu flere brugere kan betjene sig selv på nettet og via mobilen.


  • Bestyrelsen i Rejsekort A/S har ansat Claus Rehfeld Moshøj som ny administrerende direktør i Rejsekort A/S, der driver og videreudvikler rejsekortsystemet på vegne af trafikvirksomhederne i Danmark.
  • Lancering af rejsekortprodukter til pendlere er den vigtigste indsats i 2017, der skal gøre det lettere at bruge rejsekort i den offentlige transport. Pendlere har i flere år efterspurgt en løsning på rejsekort, der også tilgodeser deres behov, og den er nu på vej med den nye handlingsplan for rejsekort for 2017.