Brug af cookies på Rejsekort.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Når du fortsætter med at bruge rejsekort.dk, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om brugen af cookies her.

Passagerernes tilfredshed med rejsekort stiger fortsat

20. dec. 2017 kl. 14:00

Ny undersøgelse af borgernes tilfredshed med rejsekort viser, at Rejsekorts popularitet stiger støt. Mere end fire ud af fem rejsekortkunder mener, at rejsekort er en god ide, og tre ud af fire synes, at rejsekort gør det lettere at være kunde i den kollektive transport.

Rejsekortet har efterhånden fået godt fat i brugerne af den kollektive transport. En kundetilfreds-hedsundersøgelse, som netop er gennemført for Rejsekort A/S i samarbejde med Bus & Tog og trafikvirksomhederne bag Rejsekortet viser, at hele 84 pct. af rejsekortbrugerne mener, at rejsekor-tet er en god idé. Det er en stigning på 2 pct.-point i forhold til 2016. Samtidig tilkendegiver tre ud af fire rejsekortbrugere (76 pct.), at rejsekort gør det lettere eller meget lettere at bruge kollektiv trans-port. I 2016 lå tallet på 73 pct. 

Men også på en række andre parametre rykker Rejsekortet frem på brættet som et stadigt mere betydningsfuldt billetprodukt for kunderne i den kollektive transport

  • 70 pct. bruger nu udelukkende rejsekort, når de rejser med kollektiv transport. Det er en stigning på 4 pct.-point i forhold til 2016.
  • 63 pct. har prøvet at tage en ledsager med på deres rejsekort, knap halvdelen af dem nævner det som en særlig fordel ved rejsekortet, og
  • 65 pct. af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse med rejsekortet alt i alt, mens kun 10 pct. tilkendegiver at være utilfredse eller meget utilfredse. Sidste år lå andelen af tilfredse og meget tilfredse kunder på 60 pct., så der er tale om fremgang på kundetilfredsheden. 

Rejsekortbrugerne knytter også en række andre fordele til rejsekortet. F.eks. slipper man for at tælle zoner (66 pct.), man skal ikke have kontanter på lommen (67 pct.), og man behøver kun én billet til alle rejser (70 pct.).

Undersøgelsen viser også, at danskerne er selvbetjente med rejsekortet, hvor 86 pct. angiver, at de har besøgt rejsekort.dk. 73 pct. heraf har i høj eller meget høj grad fået svar på, hvad de søgte. 

I andet halvår 2016 blev Check Udvej appen indført for at gøre det lettere for rejsekortets kunder at tjekke ud, hvis de havde glemt det. Appen er lanceret i både en mobil- og en web-version og er nu kendt af 45 pct. af kunderne. Af dem har hele 58 pct. brugt appen.

Handlingsplan for 2018: selvbetjeningen på rejsekortet skal styrkes

Den største ulempe ifølge kunderne er fortsat at skulle checke ud (49 pct. mod 54 pct. i 2016) og at skulle checke ind ved skift af transportmiddel (51 pct. i forhold til samme niveau i 2016). 

Der er også fortsat også et stykke vej til, at kundetilfredsheden med overblik over priser, tillid til, at check ind og ud registreres korrekt, og tryghed ved at man betaler den rigtige pris for sine rejsekortrejser, når et tilfredsstillende niveau.

Rejsekort, trafikvirksomhederne, Bus & Tog arbejder målrettet på at videreudvikle og forbedre kundevendte tiltag, Her er blandt andet kundetilfredshedsanalyserne et væsentligt bidrag. Indsatsen afspejles konkret i den fælles handlingsplan for rejsekortet, som er blevet udarbejdet siden 2015. Her anvises de områder, man det kommende år vil sætte særligt fokus på. Handlingsplanen for 2018 er netop offentliggjort og fastlægger, at der i det kommende år sættes ind på at udbygge og styrke rejsekorts forskellige selvbetjeningstilbud.

Om undersøgelserne
Rejsekort A/S har i november 2017 i samarbejde med Bus & Tog og trafikvirksomhederne gennemført de årlige kundeundersøgelser. Undersøgelserne er gennemført dels blandt brugere af rejsekort, der rejser med rejsekort mindst en gang i kvartalet, dels blandt den del af befolkningen, der bruger kollektiv transport min. 1-2 gange i kvartalet. Data er indsamlet og behandlet af Analyseinstituttet Epinion. Undersøgelserne er baseret på 2.630 besvarelser fra brugere af rejsekort og 1.009 brugere af kollektiv transport. 

Find undersøgelserne her:

Rejsekort brugere – rapport 2017
Befolkningen – rapport 2017

Om rejsekort
Der er i dag 2,3 millioner aktive rejsekort i omløb, en stigning på 300.000 kort ift. 2016. Det betyder, at syv ud af 10 brugere af kollektiv transport nu har et rejsekort til rådighed, og at 70 pct. primært bruger rejsekort til deres rejser med bus, tog og metro.

Rejsekort er et chipkort, der kan bruges i bus, tog og metro. Rejsekort samler landets forskellige trafikvirksomheder og takstområder i ét fælles system, der gør det nemmere at bruge kollektiv trafik. Rejsekort er nu bredt ud i hele Danmark (på nær Bornholm) på tværs af landsdele og trafikselskaber, har kunnet bruges i tog i hele landet siden 2012 og er nu også i busser overalt på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Der er i 2017 til dato omsat for ca. 3 mia. kr. på rejsekortrejser og enkeltbilletter solgt via rejsekortsystemet. Af de mere end knap 2,3 mio. aktive rejsekort er 81 pct. rejsekort personlig eller rejsekort flex, og 48 pct. af alle rejsekort personligt og rejsekort flex har tilknyttet en tank-op-aftale. 

 





Kontakt:

Adm. Direktør Bjørn Lindegård Wahlsten E-mail Telefon: Mobiltelefon: