Om rejsekort anonymt
Rejsekort anonymt er for dig, der ikke ønsker at afgive dine personlige oplysninger for at få et rejsekort. Du kan dele kortet med andre, men mister du det, er både selve kortet og saldoen på det tabt. Desuden får du mindre rabat med et rejsekort anonymt, end du gør med de andre typer rejsekort. Når du køber et rejsekort anonymt, indsætter du samtidig et beløb på kortet til at rejse for. Du kan ikke købe et rejsekort anonymt online.
Rejsekort anonymt og forudbetaling
Forudbetalingen på et rejsekort anonymt er som standard 70 kroner. Det betyder, at du som minimum skal have 70 kroner på dit kort for at kunne rejse.
Vær dog opmærksom på, at hvis du skal på en længere rejse med rejsekort anonymt, skal du selv ændre indstilling på dit rejsekort til 'landsdækkende rejse', ellers har du ikke gyldig rejsehjemmel. Det gør du på en rejsekortautomat eller et salgssted.
Se grænserne for, hvornår du har forhøjet forudbetaling med rejsekort anonymt.
Rejsekort anonymt og intrduktionsrabat
Med rejsekort anonymt får du ingen introduktionsrabat, som du gør med de øvrige korttyper.