Brug af cookies på Rejsekort.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Når du fortsætter med at bruge rejsekort.dk, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om brugen af cookies her.

Sådan betaler du for en andens tank-op-aftale

For at du kan betale for andres tank-op-aftaler med dit betalingskort, skal du have en betalingsaftale, som du kan dele. Betalingsaftalen knytter en eller flere tank-op-aftaler til dit betalingskort. Du kan dele din betalingsaftale med andre, der har et rejsekort og registreret i rejsekortsystemet med CPR-nummer. Det kan for eksempel være din partner eller et andet voksent familiemedlem.


Log ind på selvbetjeningen

Det letteste er selv at dele betalingsaftalen via selvbetjeningen, men du kan også få hjælp på et salgssted eller hos Rejsekort Kundecenter. Her kan du se, hvordan du gør på selvbetjeningen:

Log ind med enten brugernavn og adgangskode eller NemID.

Vælg ’betalingsaftaler’

  • Vælg ’Betalingsaftaler’ i venstremenuen.
  • Tryk på ’Del’ ud for det betalingskort, som betalingerne til tank-op-aftalen skal trækkes fra.

Vælg, hvad betalingsaftalen skal bruges til

Vælg, hvad den delte betalingsaftale skal bruges til, herunder:

  • Tank-op-aftale
  • Fornyelse og fornyelsesaftale
  • Tank-op-aftale, fornyelse og fornyelsesaftale.

Vælg person og tank-op-beløb

  • Indtast CPR-nummeret på den person, du vil dele din betalingsaftale med, samt kortnummeret på det rejsekort, der fremover skal tankes op automatisk via dit betalingskort.
  • Vælg det beløb, der skal tankes op med. Vælg eventuelt også, hvor mange gange, kortet skal kunne tankes op pr. dag.
  • Tryk ’Gem’.

Tilknyt modtagers rejsekort

Nu skal den delte betalingsaftale tilknyttes det valgte rejsekort. Den, som du har delt din betalingsaftale med, skal nu logge ind på sin konto på selvbetjeningen og vælge det rejsekort, som aftalen skal knyttes til.

Opret tank-op-aftale

  • Her vælges ’Tank-op-aftaler’ i venstremenuen.
  • Acceptér indstillingerne for tank-op-aftalen, og at denne betales via en andens betalingsaftale, ved at klikke på ’Næste’.

Godkend oprettelsen

Godkend oprettelsen af aftalen ved at acceptere rejsekort kortbestemmelser.

Aftalen er klar og skal aktiveres

Nu er aftalen klar til at blive overført til det pågældende rejsekort, og den, du har delt betalingsaftalen med, får en bekræftelse pr. mail.  Husk, at kortet skal bruges for at aktivere tank-op-aftalen. Det skal gøres inden for 30 dage.

Vær opmærksom på, at der kan gå op til fem timer, før tank-op-aftalen kan overføres til rejsekort fra udstyr på stationer og op til 24 timer, før den kan overføres fra udstyr i busser.

Log ind og start her

Via vores selvbetjening kan du se og ændre eller tilføje rejsekortoplysninger, få overblik over dine fakturaer, tanke op og meget mere.