Nogle rejser vest for Storebælt kan være beregnet forkert - vi har påbegyndt refusion LÆS MERE

Nogle rejser vest for Storebælt kan være beregnet forkert - vi har påbegyndt refusion

1. jun 2021 kl. 12:35

Nogle kunder, der får mængderabat (rabattrin), oplever, at prisen på rejser bliver beregnet forkert. Fejlen har ramt kunder, der rejser vest for Storebælt.

Rejsekortsystemet er opdateret den 5. maj, så fejlen vil ikke opleves af flere kunder. De berørte kunder vil få udbetalt den manglende rabat for april måned i en periode fra den 20. maj. Eventuel manglende rabat for rejser i maj måned vil blive udbetalt omkring den 10. juni. Alle kunder og alle rejsekort vil blive refunderet manglende rabat krone for krone så længe fejlen opleves. Refusionen vil blive udbetalt til NemKonto.

Vi sender en e-mail med information om, hvor meget, der er refunderet, til den e-mailadresse, der er registreret på rejsekortprofilen på Selvbetjening på www.rejsekort.dk.

Vi har d. 21. maj 2021 bestilt korrektioner for April til alle berørte Rejsekort Anonymt. Rejsekort skal bruges eller lægges i en rejsekortautomat for at beløbet bliver overført, hvilket kan ske fra d. 22. maj 2021. 

Rabattrin tilpasser sig i takt med foretagne rejser, og for de fleste kunder vil rabattrin være normaliseret efter en måneds rejser efter fejlrettelsen den 5. maj. Hvis rabattrin for enkelte kunder ikke er normaliseret med udgangen af juni, vil refusionen fortsætte indtil rabattrin er normaliseret.

Vi beklager rigtig meget, de gener, det medfører og håber på, I vil vise forståelse overfor medarbejderne i Rejsekort Kundecenter.