Søg på www.rejsekort.dk Søg

Brug rejsekort i Midt- og Vestsjælland

Rejsekort er kommet til Midt- og Vestsjælland

De allerførste rejsekortkunder startede med at bruge rejsekort i Vestsjælland tilbage i 2008. Siden er alle områdets tog og busser kommet med. Og i oktober 2010 afløste rejsekort klippekort til rejser i Vestsjælland, hvorfra man nu også kan rejse til både Sydsjælland og Hovedstaden.

Hvem kan bruge rejsekort?

Alle kan få et rejsekort: voksne, pensionister, unge og børn (rejsekort til børn skal bestilles af en forælder/værge). Du skal være fyldt 18 år for at bestille et rejsekort. Du kan vælge mellem tre typer rejsekort - læs mere her.

Hvor kan du bruge rejsekort i Midt- og Vestsjælland?

Du kan bruge dit rejsekort i hele Vestsjælland både i busser og tog samt flere steder i Midtsjælland. På kortet nedenfor kan du se præcis, hvor du kan bruge dit rejsekort. I Roskilde kan du bruge dit rejsekort i alle bybusserne og på en enkelt buslinje, som kører ud af Roskilde. Det gælder for buslinje 216 mod Ballerup. Du kan også bruge dit rejsekort i bus 250S og 3A i København. Vær opmærksom på, at du også kan bruge dit rejsekort med tog og bus i hele Sydsjælland.



Hvordan får jeg et rejsekort?

Det nemmeste for dig er at bestille dit rejsekort her på hjemmesiden. Har du ikke mulighed for at bestille dit rejsekort online, kan du få et bestillingsskema tilsendt ved at ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33. Du kan også lægge vejen forbi et salgssted og få udleveret et bestillingsskema her. Udfyld skemaet og send det til Rejsekort Kundecenter, så sender de dit rejsekort til dig med posten.

Sådan rejser du

Nye tider betyder nye vaner, og med rejsekort skal du lære at checke ind, når en rejse starter, og checke ud, når den slutter. Indtil alle busser og tog er med på rejsekort, anbefaler vi, at du checker ud og ind igen, hver gang du skifter transportmiddel undervejs på din rejse, fx fra tog til bus. Så er du sikker på at betale den rigtige pris for din rejse.