Søg på www.rejsekort.dk Søg

Tank-op: Fyld penge på dit rejsekort

Du skal have penge på dit rejsekort for at kunne rejse. Sørg altid for at saldoen på dit rejsekort som minimum svarer til forudbetalingen for din rejse. Er du voksen med rejsekort personligt, og skal på en standard-rejse (ikke første klasse), betyder det fx, at du skal have minimum 50 kr. i saldo for at checke ind og begynde din rejse.


Tank selv dit rejsekort op

Du kan selvfølgelig selv tanke dit rejsekort op. Det gør du:

  • selvbetjeningen her på hjemmesiden. Log ind, vælg tank-op og det beløb, du vil tanke op med – mindst 100 kr. og højst 2.200 kr. Godkend overførslen af det valgte beløb fra dit dankort eller betalingskort. Senest dagen efter er beløbet overført til dit rejsekort. Der kan for enkelte buslinjer gå længere tid, fordi bussen skal i garage for at blive opdateret med oplysninger om din tank-op.
  • På de rejsekortautomater, der bl.a. er opstillet på DSB og Metrostationer i de områder, hvor rejsekort kan bruges. Du kan tanke op med dankort i alle rejsekortautomater. I enkelte automater kan du også bruge andre betalingskort. Her kan du se, hvor du finder rejsekortautomater.
  • På salgssteder i de områder, hvor rejsekort kan bruges. Her kan du tanke op med kontanter, dankort eller andre betalingskort. Se alle de salgssteder, hvor du kan tanke op her.


Gør det nemt med en tank-op-aftale


Du kan gøre tank-op endnu nemmere og få en tank-op-aftale. Så bliver der automatisk overført et aftalt beløb fra dit dankort, når saldoen på dit rejsekort kommer under en aftalt grænse ved check ind eller check ud. På den måde er du sikker på, at du altid har penge at rejse for. Og så kan du hoppe på bussen eller toget, når det passer dig…